Mystisk skifte: Mestrene handler i 3.division

Norske Erland Tangvik har pludselig fået gang i karrieren, der i løbet af de første 22 år ikke så ud til at bære ham så langt

- Jeg ved, jeg er hentet ind som tredjekeeper, men jeg kommer til at arbejde stenhårdt for at udvikle mig, lyder det fra den norske målmand. Foto: Erik Simander/TT
- Jeg ved, jeg er hentet ind som tredjekeeper, men jeg kommer til at arbejde stenhårdt for at udvikle mig, lyder det fra den norske målmand. Foto: Erik Simander/TT

Der var nok en eller to, der blev overraskede i den lille norske Trondheim-forstad Tiller.

Tillers stolthed, byens 3. divisionshold, mistede nemlig deres 22-årige keeper Erland Tangvik til ingen andre end de svenske mestre, Djurgården. Det skriver TV2 Norge. Og han nåede sågar at få debut lørdag i en venskabskamp mod norske Brann.

Der er langt både fysisk og sportsligt fra Stockholm-klubben til Tiller i Sør-Trøndelag, og hovedpersonen selv har da også svært ved ikke at smile over den pludselige aftale med de regerende svenske mestre.

- Utrolig sjovt, fortalte den glade unge mand i en pressemeddelelse fra hans nye arbejdsgiver.

Blev anbefalet af ven
Træerne vokser ikke ind i himlen, og Tangvik har foreløbig scoret sig en etårig kontrakt som tredjekeeper i den svenske hovedstad. 

Her er han nu blevet holdkammerat med tre andre nordmænd. Og den ene af dem skylder han nok en tak.

Den 23-årige forsvarsspiler Aslak Witry var nemlig grunden til, at Tangvik ikke bare fik lov at stå på kassen for halvtomme tribuner i Tiller i den nærmeste fremtid. De to kendte nemlig hinanden gennem en fælles fortid i klubben Ranheim, og Witry anbefalede derfor den ukendte keeper for Djurgården.

Inviteret med til en træningslejr i Sydafrika greb Tangvik åbenbart chancen. I hvert fald er det bizarre skifte nu en realitet. Og unge Erland tror på det.

- Jeg ved, jeg er hentet ind som tredjekeeper, men jeg kommer til at arbejde stenhårdt for at udvikle mig og være klar til at spille, hvis muligheden kommer, siger han.

Se også: Citys arrogante sheiker får som fortjent

Se også: Kan ryge ud af Premier League

Se også: Kan ryge ud af Premier League Det gik voldsomt for sig på Millerntor-Stadion i Hamburg. Videograb Tysk fodbold - 15. feb. 2020 - kl. 08:13 Hooligans amok - vilde scener i Hamburg

7 kommentarer
Vis kommentarer