Norge i chok: 20-årig fodboldspiller dør pludselig

Han har 42 U-landskampe for Norge, men nu er 20-årige Adrian Lillebekk Ovlien død af pludselig infektion

Adrian Lillebekk Ovlien med 42 U-landskampe er pludselig død. Foto: All Over
Adrian Lillebekk Ovlien med 42 U-landskampe er pludselig død. Foto: All Over

De mange pludselige dødsfald blandt fodboldspillere fortsætter. Denne fredag er det Norge, der er ramt.

Kongsvinger fra den næstbedste norske række melder, at en 20-årig spiller fra førsteholdet er død.

- Adrian Lillebekk Ovlien døde på Ullevål Sygehus tidligt i dag. Han døde efter en akut infektion. Vores tanker går til familien og hans nærmeste, lyder det på klubbens hjemmeside.

– Han døde af en akut infektion, som gik i blodet. En blodforgiftning, vi ved ikke mere end det, siger klublæge Åge Henning Andersen til VG.

Klubben sørger:

Det er blot 12 dage siden, at den 31-årige Fiorentina-anfører Davide Astori blev fundet død på sit hotelværelse morgenen før en kamp mod Udinese.

For syv dage siden døde 18-årige Thomas Rodriguez fra Tours FC i den næstbedste franske række.

Tidligere denne uge døde den 24-årige angriber Damantang Camara fra Berliner SC i den femtebedste tyske række.

Adrian Lillebekk Ovlien jubler over Kongsvinger-scoring i efteråret. Foto: All Over
Adrian Lillebekk Ovlien jubler over Kongsvinger-scoring i efteråret. Foto: All Over

Også modstander-klubberne sørger over dødsfaldet:

Adrian Lillebekk Ovlien har spillet kampe på alle Norges U-landshold fra U15 og op til U19 - i alt 42 U-landskampe.

Han kom til Kongsvinger fra Eidskog som 16-årig, og det blev til 69 kampe og tre mål for forsvarsspilleren, der forrige sæson blandt andet spillede hele pokalfinalen mod Rosenborg.

Hans sidste kamp var mandag mod kinesiske Sichuan Longfa i en træningskamp i Spanien.

Se også: Fransk fodboldspiller fundet død: Han blev kun 18 år

Se også: Kæmpe tragedie: 31-årig Serie A-anfører er død

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere