Nu fortæller Bendtner sin plan: - Det kommer der ikke noget godt ud af

Efter en sviptur til København for et møde i den danske byret var Nicklas Bendtner tilbage i Trondheim på Rosenborgs træningsbane på Lerkendal

Nicklas Bendtner var lørdag tilbage i Rosenborg efter, at han dagen forinden var blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel ved Byretten i København. Foto: Erik Eikebrokk
Nicklas Bendtner var lørdag tilbage i Rosenborg efter, at han dagen forinden var blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel ved Byretten i København. Foto: Erik Eikebrokk

TRONDHEIM (Ekstra Bladet): Lidt efter klokken 14.30 var det en smilende og imødekommende 'Lord', som stillede op foran et samlet pressekorps. Det var på forhånd varslet, at han ikke kom til at svare på spørgsmål om taxa-sagen eller dommen.

- Jeg har det godt, og det er dejligt at være tilbage på fodboldbanen. Det var en lang dag i går. Jeg vil ikke snakke om sagen før efter, at ankesagen er behandlet. Vi må vente på den, og så tager vi den derfra. Sagen går, som den skal gennem retssystemet, og så må vi vente på, hvad der sker, siger Bendtner til Ekstra Bladet.

Søndag klokken 18 kan Rosenborg sikre ligaguldet, hvis de slår Odds Ballklubb, mens Brann samtidig afgiver point.

- Kampen er en enormt vigtig kamp for at afgøre dette og måske sikre os pokalen. Dette er en meget vigtig uge for Rosenborg. Først skulle vi slå Brann for at lægge afstand til Brann i tabellen, og det gjorde vi. Så skulle vi slå Start i semifinalen i pokalturneringen for at komme til finalen på Ullevaal, og det gjorde vi også.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicklas Bendtner var lørdag tilbage i Rosenborg efter, at han dagen forinden var blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel ved Byretten i København. Foto: Erik Eikebrokk
Nicklas Bendtner var lørdag tilbage i Rosenborg efter, at han dagen forinden var blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel ved Byretten i København. Foto: Erik Eikebrokk
 

Bendtner var en af de sidste Rosenborg-spillere, der forlod omklædningsrummet. Først efter en time kom han iført hættetrøje og joggingbukser ud af omklædningsrummet sammen med spillerkoordinator Harald Pedersen.

- Jeg håber at starte i morgen. Vi kender ikke startopstillingen, men jeg satser på at være involveret. Sammen med min advokat har vi besluttet ikke at tale for meget i pressen, for det kommer der ikke noget godt ud af. Jeg føler mig i god form. Vi havde en god træning med meget sjov, og vi er klar til i morgen.

- Hvordan skal du lade op til kampen mod Odd?

- Jeg tror, at jeg skal i svømmehallen senere i dag, og så skal vi se Arsenal-Liverpool. Det bliver en stille og rolig lørdag. Jeg håber på Arsenal-sejr selvfølgelig, og at de forlænger stimen på 13 kampe i træk uden nederlag. Jeg får en kammerat og hans søn på besøg, og de er Liverpool-fans.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicklas Bendtner var lørdag tilbage i Rosenborg efter, at han dagen forinden var blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel ved Byretten i København. Foto: Erik Eikebrokk
Nicklas Bendtner var lørdag tilbage i Rosenborg efter, at han dagen forinden var blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel ved Byretten i København. Foto: Erik Eikebrokk
 

En efter en passerede de andre Rosenborg-spillere pressezonen, men da de fandt ud af, at spørgsmålene handlede om Bendtner, så ønskede de ikke at svare på spørgsmål. Heller ikke anfører Mike Jensen.

- Støtten fra klubben har været fantastisk hele vejen, og det er både fra ledelsen og fra spillerne især. Jeg snakker gerne om støtten fra familie, venner og holdkammeraterne, for den har været fantastisk, men ellers vil jeg ikke sige mere om sagen, siger Bendtner.

Første træning efter dommen

Lidt efter klokken halv et spadserede en smilende Bendtner fra omklædningsrummet og ud på græstæppet. På vejen stoppede han op for flere ivrige fans, som fik autografer og selfies. Nogle af journalisterne fik også et smil. Til stede på træningsbanen var også daglig leder i Rosenborg, Tove Moe Dyrhaug.

- Det er en sag, som er hård for klubben, og det er en alvorlig sag, som både Rosenborg og Nicklas helst havde været foruden. Vi diskuterer hver enkelt sag internt. Hvis han bliver dømt og får en straf af det danske retsvæsen, så må vi tage vare på ham som person. Han kommer til at forblive Rosenborg-spiller, selvom han bliver dømt, siger Dyrhaug til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicklas Bendtner var lørdag tilbage i Rosenborg efter, at han dagen forinden var blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel ved Byretten i København. Foto: Erik Eikebrokk
Nicklas Bendtner var lørdag tilbage i Rosenborg efter, at han dagen forinden var blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel ved Byretten i København. Foto: Erik Eikebrokk
 

Bendtners kontrakt med Rosenborg løber 2019-sæsonen med, og der er ifølge Dyrhaug intet i kontrakten, der gør, at klubben kan løse Bendtner fra kontrakten, hvis dommen på 50 dages ubetinget fængsel bliver stående også efter anken.

- Det er ikke diskuteret, om han vil blive løst fra kontrakten, hvis han skulle blive dømt. Der står ingenting i kontrakten, som gør, at vi kan løse ham fra kontrakten, hvis han bliver dømt.

- Er det sådan, at Bendtners betydning for klubben er så stor, både sportslig værdi og markedsværdi, at det gælder på bekostning af klubbens etik og moral?

- Sagen er ikke håndteret på denne måde, fordi det er ham. Sagen ville blive håndteret på samme måde, hvis det havde været en anden spiller. Det føler jeg mig helt sikker på. Der har ikke været nogen uenigheder internt. Bestyrelsen, ledelsen og klubben står sammen om dette.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicklas Bendtner var lørdag tilbage i Rosenborg efter, at han dagen forinden var blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel ved Byretten i København. Foto: Erik Eikebrokk
Nicklas Bendtner var lørdag tilbage i Rosenborg efter, at han dagen forinden var blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel ved Byretten i København. Foto: Erik Eikebrokk
 

Ingen Bendtner-mål

Træningen startede med roligt løb rundt om banen. En smilende Bendtner var klædt i trøje, hue og shorts samt en halsedisse og pandebånd trukket ned over ørerne.

Truppen blev delt op i grupper af otte og spillede den populære øvelse med to i midten og seks spillere rundt om. Bendtner imponerede med mange fine touch, men selv Lord Bendtner måtte i midten.

- 18, 19, 20, 21

Det var Bendtner, som havde styr på antallet af berøringer, hvor spillerne i midten ikke fik fat i bolden.

Til sammen varede træningsøvelsen en times tid. Under spillesekvensen havde Bendtner flere afslutninger mod mål, men det blev ikke til scoringer. Under skud-træningen sparkede Bendtner over hegnet, der omkranser træningsbanen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicklas Bendtner var lørdag tilbage i Rosenborg efter, at han dagen forinden var blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel ved Byretten i København. Foto: Erik Eikebrokk
Nicklas Bendtner var lørdag tilbage i Rosenborg efter, at han dagen forinden var blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel ved Byretten i København. Foto: Erik Eikebrokk
 

- Bendtner starter

Efter træningen fortalte Rosenborgs hollandske træner, Rini Coolen, at han har haft flere samtaler med Bendtner både før og efter fredagens tur til København.

- Jeg snakkede med ham for to dage siden for at finde ud af, hvad hans rejseplaner var. Det var en god plan, der gjorde, at han mistede en enkelt træning, men var tilbage igen i dag til dagens træning. Jeg havde en kort snak med ham om hans sag før træningen i dag. Vi snakkede om, hvad vi forventer af hinanden til træning og i kampen i morgen. Jeg er meget tilfreds med at have ham tilbage, siger Coolen til Ekstra Bladet.

Træneren fortalte, at han fik bekræftet de ting, han behøvede, for at holde Bendtner i startopstillingen til søndagens kamp.

- Jeg ved jo ikke, hvordan han har det inden i sig selv, men vi snakkede om det i forrige uge, om hvordan han tacklede tiltalen. Jeg fik bekræftet, hvad jeg havde brug for i dag; han er hundrede procent fokuseret og klar til i morgen. Derfor kommer vi til at bruge ham; han er i truppen, og han kommer til at starte mod Odd. Jeg var ikke i tvivl, men jeg tror, at det var smart at tage en snak med ham først, efter det som skete i går, for at få den bekræftelse.

- Hvordan har spillerne reageret efter dommen?

- Spillerne støtter Nicklas både som person og spiller. Det mærker man godt, og man ser det. Alle kan lide ham, og vi behøver ham ude på banen. Det er det, han viser hele tiden - både til træning og i kamp.

Lidt efter klokken halv to listede Bendtner alene mod omklædningsrummet. Der blev han i næsten en time, inden han mødte det samlede pressekorps.

Nicklas Bendtner i Byretten fredag. Foto: Mogens Flindt Skandinavien - 3. nov. 2018 - kl. 14:53 Rosenborgs fan-formand: Der er dem, der gerne vil af med Bendtner

Nicklas Bendtner i selskab med sin forsvarer Anders Németh fredag. Foto: Mogens Flindt Skandinavien - 3. nov. 2018 - kl. 09:08 Trods 50 dages fængsel: Bendtner kan slippe med fodlænke

Selvom taxa-chaufføren blev frikendt for sin rolle i Bendtners voldsdom, venter der ham en kammeratlig samtale. Foto: Mogens Flindt. Skandinavien - 2. nov. 2018 - kl. 18:42 Uventet drejning efter Bendtner-dom: Taxachauffør skal til samtale

Foto: Mogens Flindt Allan Olsen - 2. nov. 2018 - kl. 17:46 Bendtner fredet efter voldsdom: - Det kan ende alt andet end kønt

Nicklas Bendtner kan sagtens spille på det danske landshold, når han har afsonet sin straf, er meldingen fra DBU. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 2. nov. 2018 - kl. 16:27 Klar besked fra DBU efter Bendtner-dom: - Det er rigtig skidt

115 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere