Nu skal han i fængsel

Den tidligere OB-spiller Marcus Pedersen skal i fængsel for spirituskørsel

Marcus skal en tur bag tremmer. Foto: Gregers Tycho
Marcus skal en tur bag tremmer. Foto: Gregers Tycho

Den tidligere OB-spiller Marcus Pedersen er blevet idømt ubetinget fængsel i 24 dage for spirituskørsel. Det melder norske medier.

Angriberen, der har spillet ni landskampe for Norge, mødte op i retten mandag formiddag og erkendte at have kørt spirituskørsel, og det kan han også dårligt løbe fra. Da Marcus Pedersen blev stoppet klokken 01.35 natten til den 5. april, havde han 2,26 i promille.

Det er forbudt at køre bil med en promille højere end 0,2 i Norge

I Norge siger reglerne, at man skal idømmes ubetinget fængsel og en bøde, hvis man har kørt bil med en promille, der er højere end 1,2, og det er altså grunden til, at Marcus Pedersen nu skal 24 dage i fængsel.

Ekstra Bladets dommerekspert skyder med skarpt: Carlos Zeca fik gult kort for sin tackling. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Skulle det være rødt?

Det har været en skærpende omstændighed, at den tidligere OB-spiller kørte rundt i centrum af byen Hamar med den høje promille.

Marcus Pedersen, der nu er på kontrakt i HamKam, udtalte sig i sidste uge om sin spirituskørsel.

- Jeg tager den straf, jeg får. Episoden skete som en konsekvens af, hvordan tingene har været, og hvordan jeg har haft det. Jeg er bare glad for, at jeg ikke kørte nogen ned. Det er skamfuldt, sagde Marcus Pedersen i forrige uge til Hamar Arbeiderblad.

Det er ikke første gang, at nordmanden gør sig uheldigt bemærket. Da han tørnede ud for Vålerenga i 2012, kort inden skiftet til OB, blev han af klubben idømt en kamps karantæne samt en bøde for en druktur.

Marcus Pedersen spillede 24 Superliga-kampe for OB og scorede syv mål.

Se også: Smidt ud

Se også: Glad Zlatan bryder reglerne

120 kommentarer
Vis kommentarer