Ny succes for Nicklas Bendtner

Nicklas Bendtner scorede for femte gang i sæsonen i Eliteserien, da Rosenborg spillede sig på førstepladsen - det var anden kamp i træk med mål fra danskeren

Fra VG: Bendtner om sin første sæson i Rosenborg

Både Nicklas Bendtner og Mike Jensen blev noteret for en scoring i Rosenborgs sejr på 4-3 over Strømsgodset.

Danskerne scorede de forsvarende mestres to sidste mål i sejren, som sendte Rosenborg op på førstepladsen i Eliteserien.

Brann på andenpladsen har dog en kamp i hånden og er to point efter Rosenborg.

Målet var det fjerde i ligaen for anfører Jensen og det femte for Bendtner, der i sidste sæson blev topscorer i Norges bedste fodboldrække.

Den titel er Bendtner dog et godt stykke fra i år. Marcus Pedersen fra søndagens modstander, Strømsgodset, har nemlig banket 14 sæsonmål i nettet.

Bendtner scorede på en ripost fem minutter inde i anden halvleg, mens anfører Jensen rundede keeperen og lagde bolden i nettet midtvejs i anden halvleg.

Præcis som i torsdagens Europa League-brag, så fik Nicklas Bendtner igen scoret. Foto: Ritzau/Scanpix /Ole Martin Wold
Præcis som i torsdagens Europa League-brag, så fik Nicklas Bendtner igen scoret. Foto: Ritzau/Scanpix /Ole Martin Wold
 

Et selvmål bragte spænding ind i kampen igen seks minutter før tid, men Rosenborg holdt fast og spillede sig på førstepladsen.

Næste opgave er returopgøret i Europa League-kvalifikationen mod makedonske Shkëndija på torsdag.

Rosenborg vandt den første kamp 3-1 og er tæt på gruppespillet.

I den kamp scorede Bendtner til 2-0.

Måske er det isen, der har hjulpet Bendtner til mål to kampe i træk:

Et andet norsk hold, der kæmper om en billet til Europa League-gruppespillet, er Sarpsborg 08.

Torsdag aften vandt holdet 3-1 hjemme over Maccabi Tel Aviv i det første af to playoffopgør. Patrick Mortensen og Matti Lund kom begge på måltavlen.

Søndag gjaldt det så ligaopgaven på hjemmebane mod Kristiansund.

Det blev til et nederlag på 1-2 for Sarpsborg, men den tidligere Superliga-angriber Ronnie Schwartz satte sæsonens femte mål i nettet i Eliteserien, da han reducerede 12 minutter før tid.

Cristiano Ronaldo har ikke været en farlig mand på frispark i denne sæson, så du skal ikke spille på, at han scorer på et under VM. Foto: Paul White/AP Sport og Spil Undgå betting-fælder: Her er spillene, du IKKE må hoppe på

Svend Gehrs' kommentar til Laudrups 3-1 mål mod Uruguay er blevet ikonisk. Foto: /ritzau/Jens Panduro Sport og Spil Det er altså genialt, det dér - selv om Laudrup ikke synes det

Daniel Agger savner fodbolden, men har nok at se til. Foto: Jens Dresling/ritzau/ Sport og Spil Et år som fodboldpensionist: Her er Daniel Aggers nye liv

21 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere