Ny træner sætter Bendtner på plads: - Han orker det ikke

Rosenborgs nye træner ser kun Nicklas Bendtner spille en enkelt plads, for han orker ikke at løbe så meget, som der skal til for at være kant

Nicklas Bendtner kan fortsat træne efter den fængselsdom, han blev idømt i november. En afgørelse som DF kalder 'blødsøden'. Hør hvad Bendtner havde at sige, da Ekstra Bladet forsøgte at få ham til at kommentere på dommen. Foto/redigering: Jonas Olufson/Kristian Hansen

Mens Nicklas Bendtner fortsat går rundt med fodlænke i Danmark, så har hans klub Rosenborg fuld gang i træningskampene.

Og måske bliver det ikke helt nemt at spille sig tilbage på holdet. Lørdag blev det nemlig imponerende 5-1 over svenske GIF Sundsvall.

Og i modsætning til sidste sæson, hvor Nicklas Bendtner både kunne spille angriber og kantspiller, så er der under den nye træner Eirik Horneland kun en enkelt plads, hvor danskeren kan spille.

- Jeg tænker på Bendtner som angriber. Jeg tror ikke, at han orker at løbe så meget frem og tilbage, som jeg vil have, at kantspillere i Rosenborg skal gøre, siger Horneland til norsk Eurosport.

- Hele holdet må kunne løbe. Skal vi konkurrere i Europa og vinde den norske liga, så skal vi løbe med modstanderen. Og det er et klart mål for os at være et løbestærkt hold, siger Horneland.

Artiklerne fortsætter under billederne

Glad Nicklas Bendtner efter den norske pokalfinale. Foto: NTB/Ritzau Scanpix
Glad Nicklas Bendtner efter den norske pokalfinale. Foto: NTB/Ritzau Scanpix

Nicklas Bendtner kan ikke løbe nok til at være kantspiller i Rosenborg. Foto: Ritzau/Scanpix/Pedersen, Terje
Nicklas Bendtner kan ikke løbe nok til at være kantspiller i Rosenborg. Foto: Ritzau/Scanpix/Pedersen, Terje

Se også: Klaras invitation til verdensstjernen hitter på nettet

Nicklas Bendtner har onsdag accepteret 50 dages fængsel, men samtidig er den frikendte taxa-chauffør nu blevet fyret. Foto: Mogens Flindt Skandinavien - 21. nov. 2018 - kl. 19:59 Overraskende fyring i Bendtner-sag: - Det er grimt

I lørdagens storsejr i træningskampen mod svenskerne spillede den norske stjerneangriber Alexander Søderlund som den enlige angriber, og efter 12 minutter scorede han til 3-0.

En anden stærk offensivspiller Samuel Adegbenro kom ind som afløser for Søderlund efter en time, og også han scorede. Efter 71 minutter gjorde han det til 5-1 i en kamp, hvor både førstevalget og andetvalget som central angriber altså fik scoret.

I januar var Horneland i København for at besøge Nicklas Bendtner, der først i slutningen af februar har afsonet den straf, han fik, fordi han 9. september slog og sparkede en taxa-chauffør i København.

Episoden kostede Bendtner 50 dage med fodlænke, og det gør, at han ikke kan træne med Rosenborg i opstarten til den nye sæson, der indledes 31. marts ude mod Bodø/Glimt.

Sådan ser Bendtners fodlænke ud:

Vis dette opslag på Instagram

Swipe til venstre for tekst

Et opslag delt af Nicklas Bendtner (@bendtner14) den

Nicklas Bendtner skrev i januar om episoden med taxachaufføren, som han kaldte for 'ærgerlig'.

- Jeg ville selvfølgelig ønske, at alt det her ikke var sket. Både for mig og den involverede taxachauffør, som efterfølgende mistede sit job. Lige meget hvordan han opførte sig, og hvad han sagde, er det ikke noget, som jeg har ønsket for ham, lød det - sandsynligvis med henvisning til chaufførens mistede job og brækkede kæbe.

- Der var uden tvivl mange andre og bedre måder, som vi hver især kunne have løst vores uenighed på. I stedet løb det af sporet. Hvis jeg bare havde betalt det beløb, som taxametret viste, var min kæreste og jeg måske ikke blevet forfulgt af en bil med en rasende fører bag rattet, og jeg var ikke endt med at træffe den beslutning, som jeg var nødt til at træffe på brøkdele af et sekund, mens alting kogte, skrev Bendtner.

Bendtner skrev desuden, at han fortsat ikke er enig i dommen, og at han sikker aldrig bliver det. Et synspunkt, han har fremført siden retssagen i november.

Spørgsmålet er, hvor stor betydning fraværet i opstarten får, når han skal spille sig ind som den enlige angriber under den nye træner med de strenge løbekrav.

Det ukendte danske landshold ankom tirsdag til Bratislava forud for testkampen mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Lær ALT om det nye landshold: Bartender, gymnasieelev og Bendtners største fan

Cristiano Ronaldo har ikke været en farlig mand på frispark i denne sæson, så du skal ikke spille på, at han scorer på et under VM. Foto: Paul White/AP Sport og Spil Undgå betting-fælder: Her er spillene, du IKKE må hoppe på

Se også: Patrick skuffet over Sauerland: - Det er så plat

66 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere