Risikerer hård straf: Her går 1. divisions-træner helt amok

Målmandstræner er møghamrende rasende over dommerstanden i Norges næstbedste række

Daniel Arrocha (i blåt) i nærkamp med Jude Nworuh i sin tid i HB Køge. Nu spiller han for Nest-Sotra i norsk fodbold. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Daniel Arrocha (i blåt) i nærkamp med Jude Nworuh i sin tid i HB Køge. Nu spiller han for Nest-Sotra i norsk fodbold. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Danskerklubben Nest-Sotra i Norges næstbedste fodboldrække burde have ligget og slåsset med om oprykningspladserne denne sæson.

Det er Erlend Johansen overbevist om.

Klubbens målmandstræner føler sig snydt, så vandet driver. Af dommerne.

De har igen og igen dømt mod klubben, så han nu ikke længere kan styre sig.

Det kom til udtryk på Twitter søndag aften.

- Noterede mig @gauseths (fodboldspiller Christian Gauseth, red.) dommer-slagtning tidligere på sæsonen. Du skulle iføre dig Nest-dragten en enkelt kamp og virkelig mærke kæppen langt oppe i anus fra de sorte pipeblåserne. Anslår 10-15 point i minus på grund af de satans klovne i sort, tordnede han søndag klokken 20.19.

Klokken 21.03 rettede han - fortsat rasende - henvendelse i al offentlighed til det norske fodboldforbund, NFF.

- At rejse rundt i dette land og blive pisset på af jer weekend efter weekend har været en oplevelse. Det stopper nu. Send nogle dommere med rygrad næste weekend og kald cirkusklovnene tilbage.

De to tweets blev siden slettet, men avisen Verdens Gang var hurtig og sikrede sig screendumps af dem.

Nest-Sotra der havde både Oliver Kjærgaard (tidligere Lyngby) og Daniel Arrocha (tidligere HB Køge) i startopstillingen, tabte søndag 1-0 til Sogndal og ligger placeret på 11. pladsen med seks point ned til de kedelige pladser under nedrykningsstregen.

Afgørelsen mod Sogndal faldt på straffespark, hvilket blot understregede Johansens pointe. Danske Arrocha holdt ifølge dommerens vurdering om sin modstander i en nærkamp, mens bolden blev lagt ind i feltet. For det fik Arrocha et gult kort.

Du kan se tv-klippet hos VG her

Erlend Johansen kom mandag med flere episoder fra sæsonen, hvor Nest-Sotra efter hans overbevisning er blevet bortdømt.

- Tag eksempelvis de sidste fem, skriver han på Twitter og opremser derpå kampe mod en håndfuld klubber i OBOS-ligaen og konkrete eksempler for at understrege sin pointe.

Der er ingen tvivl om, at Johansen går over stregen med de første tweets. Det medgiver Nest-Sotras cheftræner, Steffen Landro, til VG.

Men dermed ikke sagt, at han er uenig.

- Havde vi været et tophold som Aalesund eller Viking, så havde vi haft ti point mere. Det er jeg sikker på. Der er efterhånden så mange situationer, som jeg er overbevist om, eksempelvis Viking aldrig ville få mod sig, siger Landro.

- Men sådan er det altid. I alle rækker verden over får de store hold lidt ekstra, mens det er lidt hårdere for de små hold. Det overrasker os ikke. Men selvfølgelig; det er virkelig surt, siger han.

Erlend Johansen var dagen derpå klar over, at han var gået over stregen. De voldsomme tweets var pillet af, men han stod ved sine meninger.

- Jeg beklager min formulering, men jeg står ved, at dommerne burde respektere holdene lige meget - og ikke frarøve de mindre klubber point, som de fortjener, siger han til avisen.

En repræsentant for det norske fodboldforbund understreger, at de første udmeldinger er meget voldsomme, og at det må være op til disciplinærudvalget at vurdere, om Johansen skal straffes for sit ordvalg.

Intl. fodbold - 25. sep. 2018 - kl. 07:01 Zlatan kunne ikke holde masken: Syvårig skråler nationalsangen

Se også: Vanvid i svensk storklub: Samme spiller scorer to mål på 16 sekunder

Se også: Gud i Vejle, snydt på Maldiverne: Danske Kim måtte flygte i nattens mørke

Intl. fodbold - 17. sep. 2018 - kl. 07:04 Fans går amok over målet - og Zlatan skuffer ikke

Se også: Rent målorgie - rødt kort ud af det blå

Sport og Spil Fattigdom, ballademagere og dum som en dør: USA's ekstreme landshold

Arkivfoto: Ebbe Andersen Sport og Spil For 40 år siden overfaldt Ivan en bolddreng og fik hele stadion på nakken

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere