Rosenborg-spillere må bøje sig - men Bendtner slipper

Rosenborg dikterer Adidas-støvler til alle i truppen - den danske stjerne får dog lov at løbe rundt i sine lyserøde Nike-støvler

Bendtner om scoring og 3-0-sejren over Sandefjord. (Ekstra Bladet TV)

Forskelsbehandling.

Sådan kan man vælge at tolke den måde, Rosenborg BK behandler sine spillere i en sag om sponsorer og fodboldstøvler.

Omdrejningspunktet er danske Nicklas Bendtner.

Eller rettere sagt: Bendtners fodtøj - de lyserøde Nike-støvler.

De står i skærende kontrast til resten af truppens Adidas-støvler, som man fra Rosenborgs side har en fast aftale om, skal bæres til træning og i kamp.

Undtagelsen er Bendtner.

Kun Bendtner. Ikke Vegar Eggen Hedenstad, der som sin danske kollega også er kommet til for nylig. Modsat Bendtner måtte han pænt rette ind og skifte støvler - og midlertidigt droppe aftalen med Nike.

Men Rosenborg afviser, at der er tale om forskelsbehandling.

'Det tager lidt tid'
Til gengæld fortæller salgschef Harald Lundemo til Verdens Gang, at man har sat et nyt møde med Adidas i søen. De to parter skal mødes mod slutningen af måneden for at finde en løsning.

- Det løser sig helt sikkert på den bedst mulige måde for alle parter siger Lundemo og tilføjer, at det tager lidt tid, hvilket går fint i tråd med det faktum, at det efterhånden er flere måneder siden, Adresseavisen beskrev situationen første gang.

Også den gang understregede Rosenborg, at man ville gøre noget ved det.

- Vi forsøger at finde den bedste mulige løsning for Rosenborg. Vi er i forhandling med Adidas. Det har vi hele tiden sagt, så det er egentlig ikke så kompliceret. Men det tager lidt tid.

- Adidas har vist forståelse. Vi finder helt sikkert en løsning, som gavner alle tre, siger Lundemo.

Vegar Eggen Hedenstad skiftede før sæsonen fra St. Pauli i Hamborg og måtte stille støvlerne på hylden, da det var et krav fra Rosenborg, at han spillede i Adidas. Hedenstad fortalte ved den lejlighed, at det ikke var noget problem for ham, selvom han taber penge på det.

Se også: Frelseren fra Nottingham: Bendtner igen gjort til grin

Se også: Bendtner-effekten: Interessen i Norge er eksploderet!

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere