Rosenborgs fan-formand: Der er dem, der gerne vil af med Bendtner

Det er ikke alle i og omkring Rosenborg, der er lige begejstrede for Nicklas Bendtner, fortæller Espen Viken

Bendtner har fået sin dom. Få reaktioner fra retten her. Producer: Martin Lorentsen (EBTV)

Der var dem der håbede, og der var dem, der troede.

De fleste håbede dog. På en frifindelse.

På at deres stjerne skulle klare skærene, selvom det godt nok så sort ud.

Og derfor blev så godt som alle dedikerede Rosenborg-fans svært skuffede, da Nicklas Bendtner fredag eftermiddag modtog dommen på 50 dages ubetinget fængsel for sin rolle i taxa-overfaldet i september.

Det fortæller Espen Viken, der er formand for Rosenborg BK’s officielle fanklub, Kjernen, til Ekstra Bladet.

- Ja, vi havde håbet, det ikke ville ende sådan. Vi havde håbet på noget andet. Men han er skyldig, så det må vi acceptere. Sådan er det, kommer det fra Espen Viken.

Afmålt og konstaterende.

Der er selvfølgelig det aber dabei, at ingenting er afgjort. For Bendtner ankede på stedet til Landsretten. I håbet om frifindelse.

Derfor fortsætter sagen. Og da der endnu ikke er aftalt retsmøder, er det umuligt at komme med kvalificerede bud på, hvornår en eventuel straf skal effektueres. Om det bliver i vinter, eller om det først bliver i løbet af næste forår.

- Faktum er, at det virkelig ikke er godt. Sporten skulle jo gerne være ren. Vi er selvfølgelig påvirkede af dommen. Det er vi alle sammen, siger Espen Viken.

'Vi har prøvet det før - med Nicki Bille'
- Uanset hvornår en eventuel straf falder, så har vi klaret os uden ham før. Han har været skadet. Og det kommer vi til igen. Vi skal nok klare os.

Men dermed ikke sagt, at alle klapper i hænderne. At alle bukker og nejer, selvom Bendtner er dømt skyldig.

- Nej, det er ikke alle, der bryder sig om det. Nogle havde gerne set ham fyret. Vi har tidligere prøvet Nicki Bille. Men det er anderledes med Nicklas. Han er en good guy, siger Espen Viken med reference til Bille, der som Rosenborg-spiller skejede ud i det københavnske natteliv i foråret 2014 og bed en politimand i armen, da denne forsøgte at anholde ham for vandalisme.

Nicklas Bendtner i Byretten fredag. Foto: Mogens Flindt
Nicklas Bendtner i Byretten fredag. Foto: Mogens Flindt
 

Bille blev siden sat udenfor i Rosenborg og solgt få måneder senere til Evian i fransk fodbold.

Espen Viken tilføjer en ikke ubetydelig detalje i hele sagaen om Nicklas Bendtner, der i den grad påvirker situationen i Trondhjem.

- Vi ser ham ikke, som I gør. Det har vi aldrig gjort.

- Da han kom hertil, var det med en aftale om at begynde på en frisk med mere fokus. Og det har virket, og tingene har fungeret for ham heroppe, siger Espen Viken.

- Han har altid været en super person. Samtidig har vi en klub med stor erfaring og gode værdier, og de har sagt: ’Vi tager os af ham’. Det accepterer vi, siger Espen Viken.

I første omgang er Nicklas Bendtner tilbage i Trondhjem, hvor han og kollegaerne er snublende nær mesterskabet. Søndag møder de Odd på hjemmebane. Vinder de den kamp, mens Brann taber lidt senere til Strømsgodset, og så er mesterskabet en kendsgerning.

Derudover spillede man sig tosrdag i pokalfinalen og møder selvsamme Strømsgodset 2. december.

Nicklas Bendtner i selskab med sin forsvarer Anders Németh fredag. Foto: Mogens Flindt Skandinavien - 3. nov. 2018 - kl. 09:08 Trods 50 dages fængsel: Bendtner kan slippe med fodlænke

Selvom taxa-chaufføren blev frikendt for sin rolle i Bendtners voldsdom, venter der ham en kammeratlig samtale. Foto: Mogens Flindt. Skandinavien - 2. nov. 2018 - kl. 18:42 Uventet drejning efter Bendtner-dom: Taxachauffør skal til samtale

Nicklas Bendtner er fåmælt om fredagens dom. Foto: Mogens Flindt Skandinavien - 2. nov. 2018 - kl. 19:00 Her er Bendtners reaktion på dommen

Foto: Mogens Flindt Allan Olsen - 2. nov. 2018 - kl. 17:46 Bendtner fredet efter voldsdom: - Det kan ende alt andet end kønt

Rosenborgs sponsorer regner ikke med, at Bendtners dom ændrer på deres involvering. Foto: Lars Poulsen Skandinavien - 2. nov. 2018 - kl. 18:10 Sponsorer reagerer på ubetinget fængsel: - Bendtner fungerer som en rollemodel

Se også: Rosenborg beholder Bendtner trods voldsdom

Se også: Taxachauffør: - Jeg kastede en dåse i afmagt

158 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere