Så faldt dommen: Nicki Bille slipper for fængsel

Fodboldspilleren Nicki Bille blev torsdag idømt 60 dages betinget fængsel efter sin bytur i København sidste år, der endte med en dramatisk anholdelse

Her kan du se et interview med Nicki Billes forsvarer, Peter Berg, efter dommen.

Det var dommens dag for den 27-årige Évian-spiller og tidligere landsholdsspiller Nicki Bille, der torsdag måtte møde frem i Københavns Byret, hvor han var anklaget for tre forhold.

Og det blev i den grad afgørelsens time for Bille, der efter en lang dag i retten fik sin dom. Nicki Bille blev kendt skyldig i alle tre forhold og fik 60 dages betinget fængsel. Derudover fik han 80 timers samfundstjeneste.

De tre dommere var ikke enige om, hvorvidt Bille havde bidt. To mente, at det havde han, mens den sidste var uenig.

Under retssagen kom det frem, at Nicki Bille tidligere har fået en dom for knytnæveslag i trafikken. For den dom fik han 40 dages betinget fængsel plus 50 timers samfundstjeneste. Denne var tilbage fra 2009 og blev derfor ikke taget med.

- Det her er ikke i den grove ende. Vi har lagt vægt på dine gode personlige forhold. Vi har fundet det forsvarligt, at dommen er betinget med samfundstjeneste, lød dommerens vurdering.

De 80 timers samfundstjeneste skal afsones inden for de næste seks måneder.

Nicki Billes forsvarer Peter Berg gik en betinget dom på 30 dage med en prøvetid på et år til sin klient. Han lagde vægt på, at der var meget modstridende forklaringer, der strittede i alle retninger, og at beviserne ikke var tydelige. Anklager Pia Simons fra advokatur City gik derimod efter 60 dages ubetinget fængsel.

Fodboldspilleren og dennes forsvarer har besluttet, at de vil have betænkningstid, inden de beslutter, om de vil anke dommen.

Nicki Bille var første mand i vidnestolen. Herefter fulgte de involverede betjente og vidnerne i sagen - inklusive de af Billes venner, der var i nærheden af episoden. Til sidst afsagde dommer Jacob Sherfig og de to domsmænd dommen, som altså lød på 60 dages betinget fængsel.

 

Dramatisk anholdelse af Bille
Baggrunden var en dramatisk anholdelse (som man kan se i toppen af artiklen) den 18. april 2014 kl. 00.40, hvor politiet kom til Antonigade i indre København. Her råbte Bille op og sparkede til en cykel og en parkeringsautomat.

Men det var først, da politiet ville anholde den tidligere FC Nordsjælland og Rosenborg-spiller, at det gik galt. Bille kæmpede i mod og først efter længere tid lykkedes det de to betjente at få angriberen ind i bilen.

Her fortsætte episoden med at eskalere, og ifølge politiets vidneudsagn bed Nicki Bille den kvindelige betjent. Derfor var han også anklaget for vold mod embedsmand i funktion - den klart groveste anklage af de tre, der i princippet kan give op til otte års fængsel.

- Han er aggressiv og sur. Tørrer snot af i nakkestøtten. Jeg beder ham lade være. Jeg tager min højre hånd og kører hans hoved væk fra sædet.

- Han bider fast i min højre arm. Så råber jeg: Han skal ikke bide mig, siger betjenten.

Den kvindelige betjents kollega stoppede herefter bilen for at få styr over situationen. Her fortsatte fodboldspilleren dog sit angreb - denne gang af mere verbal karakter.

Nicki Bille under en af pauserne i dagens retssag. Sagen skulle oprindeligt have kørt i oktober sidste år, men blev udskudt (Foto: Linda Johansen)
Nicki Bille under en af pauserne i dagens retssag. Sagen skulle oprindeligt have kørt i oktober sidste år, men blev udskudt (Foto: Linda Johansen)
 

Du kan få noget pik
- Nicki Bille siger, jeg er magtliderlig. At jeg kan få noget pik. Han forsøger opkast-bevægelser og forsøger at kaste op på mig, lyder det fra betjenten, der efterfølgende tog på skadestuen, hvor skadesrapporten kan fortælle om et lille rødt mærke på den ene arm.

Om episoden i bilen fortalte Nicki Bille:

- Jeg maste mit ansigt mod nakkestøtten. Det hjalp at få mast mine øjne ind i det. Jeg bad ikke om at få noget til at tørre ansigtet af. Jeg blev bedt om, at jeg skulle fjerne mit ansigt. Jeg gør det, fordi det gør ondt.

- Jeg tror, det er begge betjente, der siger, jeg skal fjerne mit ansigt. Men jeg fortsætter, fordi det gør ondt. Så blev jeg lagt ned på bagsædet. Placeret et knæ i ryggen og arm i ansigtet. Det var den kvindelige betjent, der gjorde det. Det havde jeg det ikke særlig godt med. Ikke særlig sjovt, siger Bille, der ikke husker at bilen stoppede undervejs.

Adspurgt om han bed betjenten, lød angriberens forsvar:

- Nej. Jeg har ikke bidt. Du skal ikke bide, sagde hun. Men jeg har ikke bidt hende.

Nicki Billes forsvarer Peter Berg har oplyst, at fodboldspilleren ikke har ønsket at kommentere sagen.

Herunder kan du se den dramatiske video, hvor Nicki Bille bliver anholdt i København:

Herunder kan du se, da Nicki Bille forlod retten, efter dommen var afsagt. Han havde tydeligvis ingen kommentarer til Ekstra Bladet:

Herunder kan du læse om andre kriminelle danske fodboldspillere
Nicki Bille brændte en kæmpechance i kampens sidste sekunder. (Foto: Lars Poulsen/Polfoto) Sport og Spil Bliver Nicki Bille dømt, træder han i andre kriminelle fodboldstjerners fodspor

Herunder kan du genlæse hele retssagen minut for minut

Nicki Bille (th.) i retten torsdag (Foto: Linda Johansen) Skandinavien - 23. apr. 2015 - kl. 09:06 SLUT: Genlæs retssagen mod Nicki Bille her  

kommentarer

Der er lukket for nye kommentarer til denne artikel.

Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen