Skandalekamp afgjort: - En meget trist historie

Gais tildeles sejr på skrivebordet, efter at holdets pokalkamp blev afbrudt på grund af fyrværkeri på banen

Fodboldkampen mellem Göteborg og GAIS blev afbrudt på grund af pyro og kasteskyts. Video: Aftonbladet

Den svenske fodboldklub Gais får tildelt sejren efter en afbrudt pokalkamp mod lokalrivalen IFK Göteborg.

Et disciplinærudvalg under Det Svenske Fodboldforbund (SvFF) meddelte fredag, at Gais tildeles en 3-0-sejr på skrivebordet.

Dermed skal kampen, der var et opgør i gruppespillet i den svenske pokalturnering, ikke spilles om på et andet tidspunkt, som ellers var en af overvejelserne.

IFK Göteborg, som spiller i den bedste svenske fodboldrække, har valgt at godtage fredagens dom.

- Vi accepterer afgørelsen uden indvendinger, da vi må tydeliggøre for de ansvarlige, hvilke negative konsekvenser det har for klubben, siger IFK Göteborg-direktør Max Markusson til klubbens hjemmeside.

Kampen blev afbrudt mandag tidligt i anden halvleg, da IFK Göteborg-tilhængere sendte store mængder fyrværkeri ind på banen.

Bragene medførte, at Gais-keeper Marko Johansson pådrog sig en høreskade, og klubben nægtede at stille op for at fuldføre kampen dagen efter.

Fodboldforbundet meddelte tirsdag, at kampen skulle spilles færdig på et senere tidspunkt. Men det bliver altså ikke tilfældet med fredagens afgørelse.

- Det er desværre den eneste korrekte afgørelse i en meget trist historie, hvilket betyder, at vi ikke modtager beskeden med glæde, siger Gais-formand Glenn Heiman ifølge TT.

Sejren til Gais betyder, at alle fire hold i gruppen har tre point efter to kampe. Gais, som spiller i den næstbedste svenske række, topper gruppen på grund af en bedre målscore. Gruppespillet fortsætter på søndag.

Skandinavien - 28. feb. 2019 - kl. 13:42 Skandale-derby: Vil lade sig taberdømme

IFK Göteborg holdt pressemøde tidligere i dag, nu er det kommet en afgørelse i skandalekampen. Foto: Ritzau Scanpix Skandinavien - 26. feb. 2019 - kl. 16:08 Skandalekamp afbrudt: Nu er afgørelsen kommet

Der er hård kamp om at nå mesterskabsspillet. Brøndby ligger nummer 3, men er langtfra sikre, mens AGF på tiendepladsen fortsat har en fin mulighed for at nå blandt de seks bedste. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Kamp om millioner: Hvem trækker Sorteper?

Bjelland ser en uheldig tendens hos nutidens talenter, der for hurtigt hiver store lønninger hjem. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaens lønkonge: De unge får det hele serveret

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere