Skifter væk fra Superligaen: Går dramatisk ned i løn

Benjamin Stokke afviste at blive lejet ud til Vålerenga; han ville skifte permanent. Han accepterede endda en 'dramatisk' lønnedgang, siger hans nye træner

Foto: Jens Dresling/Polfoto
Foto: Jens Dresling/Polfoto

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her.

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her

Benjamin Stokke kan fra i dag kalde sig Vålerenga-spiller. Angriberen forlader Randers FC, hvor han kun har spillet fem kampe i denne sæson, og med hvem han ophævede kontrakten for at komme hjem til Norge.

Det havde dog ikke behøvet at være et permanent skifte. Vålerenga forsøgte at leje Stokke, men det takkede han selv nej til. Det fortæller Vålerenga-træner Dag-Eilev Fagermo på sin klubs hjemmeside.

I stedet fik Stokke en kort konktrakt for resten af 2020.

- Benjamin havde stor lyst til at spille for Vålerenga. Udover at gå dramatisk ned i løn har han også takket nej til flere andre klubber, som har tilbudt ham længere kontrakter. Når han har den sult efter at spille her året ud, er jeg rigtig glad for, at vi fik det til at lykkes, siger cheftræner Fagermo.

29-årige Stokke har tidligere spillet for klubberneTønsberg, Sandefjord, Mjøndalen, Kristiansund BK og Randers. Nu vender han tilbage til sin hjemby, Olso, hvor Vålerenga hører til.

- Det føles dejligt. Jeg har ventet på det her i noget tid, så det skal blive godt at komme i gang, siger Stokke.

- Det er en stor klub, og man skal ikke overveje det i lang tid, når man får at vide, at Vålerenga er interesseret.

Dermed kan Oslo-klubben skrive endnu en tidligere Superliga-spiller på holdkortet. Listen tæller i forvejen Adam Larsen Kwarasey (Brøndby IF), Johan Lædre Bjørdal (AGF), Magnus Lekven (Esbjerg fB) og Herolind Shala (Lyngby BK).

Se også: Exceptionel hattrick-helt død

Se også: Spændende eksperiment

Carlos Zeca fik gult kort for sin tackling. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Skulle det være rødt?

4 kommentarer
Vis kommentarer