Slagtede dansker efter mesterskab - nu er afløseren røget samme vej

Magnus Pehrsson lider samme skæbne som Allan Kuhn. Mestertræneren er mandag blevet fyret i Malmö FF

Magnus Pehrsson er nu fortid i den svenske storklub. Foto: Magnus Liljegren/AllOverPress.
Magnus Pehrsson er nu fortid i den svenske storklub. Foto: Magnus Liljegren/AllOverPress.

Et mesterskab er ingen selvfølge for at sidde lang tid i trænersædet hos den svenske storklub Malmö FF.

Mandag har de forsvarende svenske fodboldmestre fyret cheftræner Magnus Pehrsson efter en dårlig start på 2018-sæsonen.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Den tidligere AaB-træner førte i efteråret 2017 Malmö frem til guldet i Allsvenskan, som spilles efter kalenderåret.

Men med 11 point i ni kampe og et 0-3-nederlag i pokalfinalen til Djurgården er Magnus Pehrsson nu fortid i den skånske klub.

Dermed lider han samme skæbne som danskeren Allan Kuhn. I 2016 gjorde han Malmö til svensk mesterskab. For den bedrift blev han belønnet med en fyreseddel.

Allan Kuhn led samme skæbne som Pehrsson for få år siden. Foto: AllOverPress.
Allan Kuhn led samme skæbne som Pehrsson for få år siden. Foto: AllOverPress.

Sportschef Daniel Andersson står bag fyringen af Magnus Pehrsson, og sportschefen overtager selv trænertjansen midlertidigt.

- Vi er havnet i en svær situation. Nu skal vi vende den negative trend så hurtigt som muligt. Vi har tre kampe inden VM-pausen, og der gælder det om at få gode resultater, siger sportschefen.

Pehrssons sidste kamp i spidsen for Malmö blev søndagens skånederby mod Trelleborgs FF.

Her vandt lillebror med 1-0 på et mål i sidste minut af den tidligere FC Vestsjælland- og OB-forsvarer Lasse Nielsen, der ikke er at forveksle med Malmös forsvarer af samme navn, den tidligere AaB-spiller Lasse Nielsen.

Forud for Pehrsson og Kuhns ophold i Malmö var det den nuværende danske landstræner, Åge Hareide, som trænede det svenske mesterhold.

Klubbens 11 point rækker til en tiendeplads ud af Allsvenskans 16 hold.

Allan Olsen Brøndbys værste mareridt: Succesen kan flytte superstjernen

Roman Weidenfeller har ikke meget pænt at sige om sin tidligere holdkammerat Ousmane Dembele. Foto: Francisco Seco/AP Intl. fodbold Tilsviner Barcelonas svinedyre angriber: - Det var til grin!

1 kommentar
Vis kommentarer