Spillere rasende: Tv-vært fyret efter racistisk budskab

Alexander Bard blev efter lidt tøven fyret som vært på TV 4, efter han var gået i rette med Black Lives Matter-bølgen - blandt andet efter at svenske fodboldspillere var gået ind i sagen

Alexander Bard er fortid på den svenske tv-station TV 4.

Det er en kendsgerning, efter den 59-årige vært og multi-kunstner var lidt for åbenmundet på Twitter i weekenden.

Her skrev han blandt andet: Hvis sorte liv betyder så meget, så må sorte liv tage sig sammen, læse meget, gå på arbejde, tjene sine egne penge i stedet for at være afhængige af velfærdssystemet.

Det har medført stærke reaktioner fra mange sider i det svenske samfund, og det hjælper godt nok ikke på det, at TV 4 i første omgang udtalte, at det stod for hans egen regning, og at stationen ikke skulle holdes ansvarlig for hans personlige holdninger i fritiden.

Den går ikke. Og det fik om end endnu flere på barrikaderne.

Oprørt
Fodboldspilleren Robin Quaison skrev på sin Instagram-profil:

- Jeg er oprørt over den ignorante og racistiske udtalelse og håber, at alle, som tænker det samme, gør sin stemme hørt mod racisme.

- Efter at have læst TV4’s kommentar angående Alexander Bards ord, bliver jeg endnu mere oprørt! Det er et fejt svar af TV4. Som arbejdsgiver har I et ansvar! Jeg kræver, at TV4 tager stilling til sagen og handler, jeg kommer til at boykotte alt, som er koblet til TV4, skriver han.

Også Real Sociedads Alexander Isak bankede i bordet, hvis man kan det på de sociale medier.

- Har I ingen nultolerance overfor racisme? Vi har set, at I har taget stilling til og handlet mod andre ting. Vi forventer intet mindre nu, skrev han på sin Instagram-profil.

Ifølge Aftonbladet blev han bakket han op af landsholdskollegaerne Emil Forsberg, Mikael Lustig, John Guidetti, Jimmy Durmaz og Dejan Kulusevski.

Ikke overrasket
Samtidig med spillernes ageren, tog en underskriftsindsamling fart, og ifølge flere svenske medier blev det hurtigt til 20.000 underskrifter, der krævede Bards afgang.

Og så måtte TV 4 på den igen.

- TV 4 har været i kontakt med Alexander Bard i løbet af aftenen (lørdag) og er kommet frem til, at det ikke passer, at han fortsætter som jurymedlem i talentshowet ’Talang’, siger producent Lotta Edvardsson til Aftonbladet.

Det tog den kontroversielle vært tilsyneladende meget afslappet.

Han er ikke overrasket. Han mener dog, at det nu har været en aftale gennem længere tid, og at det alligevel skulle være meldt ud til august.

- Men det føles dejligt at have ryggen fri og ikke have noget ansvar overfor TV4, siger han til avisen.

Han har også langet ud efter ’tik-tok-generationen’, der efter hans mening ikke læser alt, hvad han skriver – og derfor er gået glip af hans opbakning til det belgiske medlem af Europa-parlamentet Assita Kanko, der er sort, og som ifølge Bard står bag ham.

Om det skulle være et forsvar for de kontroversielle holdninger, melder historien ikke om. Til gengæld siger Bard, at der kommer mere endnu.

- Den Twitter-melding er ingenting mod, hvad jeg kommer til at skrive til efteråret, siger han uden at ville gå i detaljer.

Se også: Premier League lader spillere støtte Black Lives Matter

Se også: Slæbt i retten: - Sorte spillere behandlet som hunde

Se også: Chokerede fodboldspillere: Alle tænker jo, at hun er tosset

Sport og Spil Advarer: Han kan koste AGF bronzen

Aarhus Fremad jagter Helsingør i en dramatisk oprykningsduel. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Se alle kampene: Nu afgøres oprykningen