Stort saudiarabisk bud på dansk landsholdsspiller

30-årige Anders Christiansen er genstand for et stort bud fra klub i Saudi-Arabien

Anders Christiansen (nummer to fra venstre) var en del af Kasper Hjulmands landsholdssamling. Foto: Lars Poulsen
Anders Christiansen (nummer to fra venstre) var en del af Kasper Hjulmands landsholdssamling. Foto: Lars Poulsen

Den danske landsholdsbobler Anders Christiansen har længet været en af Allsvenskans bedste spillere, og det har de også spottet uden for Skandinavien.

30-årige 'AC' fra Malmö FF, der tidligere også har spillet for klubber som Gent og Chievo, er ifølge den svenske avis Expressen genstand for et stort bud fra Saudi-Arabien.

Malmö-profilen forlængede sin kontrakt for et år siden og har således stadig fire år igen af sin aftale, men der kan nu være en mulighed for at score store penge i Mellemøsten.

Avisen mener at vide, at det er Al Nassr FC i Saudi-Arabien, der er klar til at betale omkring 30 millioner svenske kroner for at få fat på midtbanespilleren.

Det svarer til 21,5 millioner danske kroner, hvilket må siges at være noget af en pris for en 30-årig spiller.

Artiklen fortsætter under billedet..

Anders Christiansen har stor succes i Malmö FF. Foto: 10060 Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix
Anders Christiansen har stor succes i Malmö FF. Foto: 10060 Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix

Malmö FF vil angiveligt helst holde på Anders Christiansen, der er anfører i klubben, og har i første omgang takket nej.

Tidligere skal man have sagt nej tak til et bud fra New York City FC på omkring 12 millioner danske kroner, men prisen, som Al Nassr FC vil tilbyde, er så høj, at den tvinger det svenske mandskab til seriøst at overveje at sælge, hvis 'AC' også selv presser på.

Der kommer meget snart en afklaring på, om danskeren skifter eller bliver i Sverige, for transfervinduet i Saudi-Arabien lukker den 25. oktober.

Anders Christiansen startede sin karriere i Lyngby og kom videre til FC Nordsjælland, inden han altså drog på fodboldeventyr i udlandet.

Chefens dom over Eriksen efter sjælden start

Skal have ny kontrakt: Har kniven for struben

Kevins F1-farvel: Her er hans lukrative alternativ

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers