Svensk fodboldforbund får stor bøde

Ifølge norsk medie koster det SvFF 104.000 schweiziske franc, at det har ladet mindreårige spillere registrere

Det svenske fodboldforbund er blevet straffet for tilsyneladende at ville kapre udenlandske spillere. Foto: Fernando Vergara/AP
Det svenske fodboldforbund er blevet straffet for tilsyneladende at ville kapre udenlandske spillere. Foto: Fernando Vergara/AP
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold

Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) har ifølge det norske medie idrettspolitikk.no idømt Det Svenske Fodboldforbund (SvFF) en bøde på 104.000 schweiziske franc.

Det svarer til cirka 700.000 danske kroner.

Idrettspolitikk.no har gennemgået en række dokumenter fra FIFA's Disciplinærkomité, der blev offentliggjort i sidste uge.

Af dem fremgår det blandt andet, at det svenske forbund fik bøden 25. juni, fordi det har tilladt, at 54 mindreårige spillere fra 15 forskellige lande er blevet registreret i Sverige.

De er registreret i perioden 2014-2016. Nogle er registreret med professionelle kontrakter, mens andre er amatører. Otte af de 54 er nordmænd, mens en enkelt er dansker.

For at registrere sig i et andet land skal en spiller være over 18 år eller have boet i landet i fem år, skriver FIFA. SvFF skulle derfor have søgt om tilladelse i alle 54 tilfælde.

SvFF har over for FIFA forsvaret sig med, at mange af spillerne har været i Sverige som skoleelever eller studerende. Ud fra EU-lovgivningen troede fodboldforbundet derfor, at spillerne havde krav på skolegang i Sverige og mulighed for at spille fodbold i svenske klubber.

Det svenske forbund understreger desuden, at kontrakterne var midlertidige, og at spillerne blev registreret i den tro, at det var inden for reglementet.

Kendis-klaps til Fetterlein og Medina: Ingen skam i livet

Grusom tragedie: Stjerne-frisør dræbt på hotel

Ville bestikke betjent: Politiet dropper sagen

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+