Til tops efter 109 år: Ingen troede på os

FK Värnamo er sensationelt rykket op i Allsvenskan for første gang i klubbens 109 år lange historie

Det gik selvsagt ikke stille for sig, da Värbamo rykkede op. Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
Det gik selvsagt ikke stille for sig, da Värbamo rykkede op. Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix

Alt godt kommer til den, der venter, hedder et gammelt ordsprog.

En anden ældre sag er fodboldklubben IFK Värnamo, som lige sensationelt er rykket op i Allsvenskan for første gang i dens 109 år lange historie.

En oprykning, der blev sikret med en udesejr på 2-0 over AFC Eskilstuna og fejret med vilde glædescener sammen de tre busfulde fans, der var fulgt med på turen til det, som den lokale presse havde døbt ’århundredets kamp’.

Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix

Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix

IFK Värnamo rykkede så sent som i 2018 ud af den næstbedste række, Ssuperettan, men vendte tilbage året efter, og nu skulle der bare bruges tre point i de sidste fire runder for at skrive eventyret færdigt.

Anfører og fyraftensprof Freddy Winsth har spillet i klubben hele sit liv, og han var selvsagt lykkelig, og der var også overskud til en sjov bemærkning.

- Der har været fyldt med medier til træning hele ugen, men tidligere på sæsonen var der ikke en kæft, der kom forbi. Det er vel beviset på, at ingen har troet på os, sagde han ifølge Aftonbladet.

Den sjældne målscorer, Victor Larsson, supplerede over Expressen:

– I aften kommer jeg iikke til at sove. Den her dag kommer jeg til at huske altid. Det er ikke så tit, jeg scorer. Faktisk har jeg ikke gjort det i hele min seniorkarriere, tror jeg. Og så kommer det i aften. Det kan iikke blive bedre.

Holdet trænes på 11. sæson af den tidligere landsholdsprofil Jonas Thern.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby