Topkandidat til kæmpe job

Ifølge Kvällsposten er Jon Dahl Tomasson topkandidat til at blive ny cheftræner i Malmö FF

Jon Dahl Tomasson er ledig på markedet, når hans kontrakt med DBU udløber efter EM-slutrunden. Den danske assistenttræner for landsholdet er favorit til at overtage jobbet som cheftræner i Malmö FF- Foto: Lars Poulsen
Jon Dahl Tomasson er ledig på markedet, når hans kontrakt med DBU udløber efter EM-slutrunden. Den danske assistenttræner for landsholdet er favorit til at overtage jobbet som cheftræner i Malmö FF- Foto: Lars Poulsen

Den skulle være god nok.

Malmö FF har bestemt sig, og nu mangler de bare, at Jon Dahl Tomasson gør det samme.

I så fald kan den nuværende assistenttræner for det danske landshold blive ny mand i spidsen for den svenske storklub.

Det skriver Kvällsposten, der fredag aften har smækket Tomasson helt i top på mediets hjemmeside med overskriften 'ikonet er højaktuel til at tage over i Malmo FF'.

Ifølge det svenske medie ventes klubben, der vandt sin gruppe i Europa League foran FC København, at sætte navn på sin nye cheftræner inden for kort tid.

Paradokset vil, at denne stilling blev ledig dagen efter den europæiske triumf i Parken, hvor Malmö besejrede FCK og indløste billet til 1/8-finalerne i turneringen.

Den daværende træner Uwe Rösler blev fyret, og sølvvinderne fra Allsvenskan henviste til uenigheder om strategien for klubben på lang sigt som årsag hertil.

Man ønskede at se mod Ajax og AZ Alkmaar i Holland. En tankegang, som Rösler angiveligt ikke fandt Malmøs økonomiske fundament tilstrækkelig stærkt til at kunne praktisere.

Det er her, Jon Dahl Tomasson kommer ind i billedet.

Det mener i al fald Kvällsposten, der henviser til, at den forhenværende Feyenoord-bomber samt Roda-træner har fortiden og filosofien på plads i den sammenhæng.

Ifølge det svenske medie har Malmö FF haft to kandidater i spil lige til det sidste, men det er altså den danske træner, der er endt som favoritten og førsteprioriteten i det kapløb.

Ekstra Bladet jagter i øjeblikket en kommentar fra Jon Dahl Tomasson.

Se også: Holdt sit løfte: Her smider kaptajnen tøjet

Se også: Definitivt slut: Ingen aftale med YouSee

Takumi Minamino imponerede, da Salzburg gæstede Liverpool i Champions League-gruppespillet dette efterår. Foto: PAUL ELLIS/RITZAU SCANPIX Sport og Spil Hylder Liverpools transferkup

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Årets danske sportsbilleder

55 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere