David Nielsen var en sand goalgetter i Superligaen, som var lige ved at spille Premier League. Desværre for Lyngby-træneren tabte Norwich playoff-finalen, og dermed blev den drøm aldrig realiseret for angriberen, der har skrevet bogen 'Sorte svin'. Til gengæld tyder noget på, at Nielsens søn har potentialet til at nå nye fodboldmæssige højder i familien.
For allerede som 15-årig har den tidligere Strømsgodset-træners søn Noah Emmanuel Jean Holm skrevet under på en professionel kontrakt med Strømsgodset. En kontrakt, der holder ham i den norske klub i to år.
- Noah er en spiller, som har taget store skridt det sidste år. Han er en målscorer af rang med store afslutningsevner, og han har også en god fysik, udtaler spiller-udvikler Alexander Straus til Strømsgodsets hjemmeside.
Noah Emmanuel Jean Holm har arvet fodbold-positionen fra sin far: Holm er nemlig også bedst i angrebet.
- Jeg trives bedst inde i boksen. Mine styrker er, at jeg har god fysik, fylder i luftspillet, og det er svært at stå over for mig.
15-årige Noah Emmanuel Jean Holm er dermed den yngste spiller nogensinde, der skriver under på en professionel kontrakt med 'Godset'.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.