Tro kopi! Nu kommer Erlings fætter

Erling Braut Haalands fætter træner i øjeblikket med i Molde, og han er en tro kopi af stjernen. Siger de

Erling Haalnd fik en godkendt start på tilværelsen i BV Borussia Dortmund, inden international fodbold blev lukket ned. Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix
Erling Haalnd fik en godkendt start på tilværelsen i BV Borussia Dortmund, inden international fodbold blev lukket ned. Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix

Erling Braut Haaland debuterede for den norske klub Bryne som 15-årig, og kort før sin 17 års fødselsdag optrådte han for første gang for Molde i den bedste række.

Hvordan det siden er gået den norske angriber, er der næppe nogen i fodboldverdenen, der er i tvivl om.

Nu kan det næste store talent være på vej i en familie, der så sandelig har gode fodboldgener. Erling Braut Haalands far er som bekendt den tidligere Leeds-spiller Alf-Inge Haaland.

Molde har i øjeblikket besøg af 16-årige Albert Braut Tjåland, der er fætter til Borussia Dortmund-stjernen.

Den store norske avis Adresseavisen beskriver Albert Braut Tjåland som en fysisk kopi af sin fætter. Han er en målfarlig og fysisk stærk angriber, der trods sin beskedne alder allerede er 185 centimeter.

- Det er en spændende ung spiller. Han skal lære os at kende, og vi skal lære ham at kende. Nu er han her for at se på forholdene og træne lidt.

- Det er en god spiller, men det er vanskeligt at vurdere ret meget, før vi har set ham i vanligt spil, siger Erling Moe, der er cheftræner i Molde, til Adresseavisen.

Albert Braut Tjåland er aktuelt tilknyttet Bryne, og i februar debuterede han for klubbens førstehold.

Danskerklub smidt i coronakarantæne

Dansker får kæmpe chance

Stjernen undskylder kritiseret coronavideo