Ungdomshold chokerer: Takker for lån med stort hagekors

Tromsø-mandskab varmede op til stor sommerturnering ved at hærge en fodboldbane i Sverige

Svensk og norsk fodbold er rystet af en grim sag fra den svenske by Luleå.

Ifølge mediet Nordlys havde et norsk ungdomshold fra Tromsø lånt banerne hos den svenske klub Gammelstads IF, der hører hjemme i Luleå, inden holdet skulle videre til den store sommerturnering Piteå Summer Games.

Men da Gammelstads IF så, hvordan det norske hold havde behandlet banerne, tog humøret hos svenskerne en noget negativ drejning.

Som en kedelig afskedssalut havde en eller flere af de norske gæster ridset et stort hagekors i græsset.

Hverken i Gammelstads IF eller i norsk fodbold er symbolet på nazismen blevet modtaget med glæde, forståelse, sympati eller noget, der bare minder om.

Tværtimod.

- Et hold har været på træningslejr i Luleå, og før de rejste, ridsede de et hagekors i banen. Klubben har naturligvis henvendt sig til os, og de er både krænkede og skuffede. Det er en klub, der arbejder meget med integration, så jeg forstår, at de reagerer skarpt på det, siger Beate Andersen, der er ungdomsleder i Tromsø, til Nordlys.

Læs historien hos Nordlys her

Hun fortæller, at tanken om at sende hele holdet ekspres retur til Tromsø bestemt har været inde over. Men da det sandsynligvis blot har været en enkelt spiller, der har gjort det, vil det være forkert at straffe et helt hold.

- Vi sender hele holdet til Luleå med ledere og familier. Der skal de have et møde med klubben (Gammelstads IF, red.), og så skal vi holde et møde bagefter, siger Beate Andersen.

Hun vil ikke afvise, at der 'blot' er tale om drengestreger.

- Det er noget, som er stik modsat af alt det, vi ønsker at stå for. Som klub lægger vi os ned og beklager det meget, siger hun til avisen.

Ricardo: Anerkendelsen kom på dødslejet

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.