Utålmodige Rosenborg: Kom nu i fængsel, Nicklas

Rosenborg ønsker, at Nicklas Bendtner påbegynder sin afsoning af fængselsdom, så snart det er muligt. Spilleren vil hellere på ferie

Bendtner med kæresten Philine under Rosenborgs mesterskabsfejring for nylig. Foto: Wold, Ole Martin/Ritzau Scanpix
Bendtner med kæresten Philine under Rosenborgs mesterskabsfejring for nylig. Foto: Wold, Ole Martin/Ritzau Scanpix

Fodboldspilleren Nicklas Bendtner er dømt til at afsone 50 dages fængsel for et overfald på en taxachauffør, men det er endnu uvist, hvornår det bliver.

Står det til hans norske klub, Rosenborg, skal afsoningen begynde snarest.

- Vi forventer, at han afsoner dommen så hurtigt som muligt. Det er helt klart vores holdning, fastslår Rosenborgs daglige leder, Tove Moe Dyrhaug, til TV2 Norge.

Ifølge det norske medie har Bendtner planlagt en længere juleferie med sin kæreste, men det har klubben intet kendskab til. Når man lægger Bendtners forlængede juleferie sammen med tiden, han står til at afsone i spjældet, vil han således gå glip af dele af sæsonoptakten i Trondheim.

Klubben mener, at Bendtner skylder at afsone, så snart det kan lade sig gøre, fordi klubben har støttet ham og givet ham en chance mere trods voldsdommen.

- Ja, og det er han enig i. Det er en aftale, vi har, siger Dyrhaug.

Rosenborg skal på søndag spille pokalfinale mod Strømsgodset, og derudover venter 13. december en udekamp mod RB Leipzig i Europa League-gruppespillet, hvor den norske klub for længst har udspillet sin rolle.

Derefter venter vinterpausen, inden den nye sæson begynder i slutningen af marts.

Bendtner valgte i første omgang at anke sin dom, men accepterede den siden hen.

Se også: Trods fængselsstraf: Rosenborg bakker stadig Bendtner op

Nicklas Bendtner har onsdag accepteret 50 dages fængsel, men samtidig er den frikendte taxa-chauffør nu blevet fyret. Foto: Mogens Flindt Skandinavien - 21. nov. 2018 - kl. 19:59 Overraskende fyring i Bendtner-sag: - Det er grimt

Se også: Bendtner lavede kontroversielt håndtegn - afviser selv

Artem Dzyuba varmede op til Europa League-opgøret mod FCK i København med en scoring for det russiske landshold i Tyrkiet – hans 15. scoring i blot 29 landskampe. Foto: Murad Sezer/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tyveri, utroskab og forsvar af hooligans: Kontroversiel kæmpe kommer til Danmark

Nicklas Bendtner er ikke uvant med at møde op i retten. Her er han sidste år i Københavns Byret efter sin spirituskørsel. Foto: Mogens Flindt Sport og Spil Bendtners mange skandaler: Hærværk, druk og taxi-tragedier

Philine Roepstorff er datter af håndbold-ikonet Jens Erik Roepstorff. Privat danner hun par med Nicklas Bendtner. Privatfoto Kendte Går mod trend: Dansk superbabe - nu helt naturlig

160 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere