Vender hjem til traditionsklub

Den tidligere danske landsholdsspiller Lasse Vibe vender angiveligt tilbage til Sverige og IFK Göteborg

Lasse Vibe præsenteres af Göteborg til et pressemøde senere på ugen. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Lasse Vibe præsenteres af Göteborg til et pressemøde senere på ugen. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig, og det kan de skrive under på i IFK Göteborg.

Lasse Vibe skiftede til den svenske klub i 2013 fra SønderjyskE, og han blev hurtigt en meget populær mand i klubben og i bybilledet. Derfor har mange blå-hvide fans drømt om igen en dag at se Lasse Vibe trække i klubbens trøje, og nu ser det ud til, at drømmen går i opfyldelse.

Aftonbladet skriver, at Lasse Vibe er på plads i IFK Göteborg, og at han blive blive præsenteret på et pressemøde senere på ugen. Den danske angriber, der senest har været i Kina, skal være nået til enighed med IFK Göteborg om en to-årig aftale.

Ifølge den svenske avis bejlede Haugesund og de norske mestre fra Rosenborg også til Lasse Vibe, der altså ser ud til at have valgt IFK Göteborg, hvor han i 76 kampe noterede sig for 46 mål.

Efter opholdet i Sverige tog nu 32-årige Lasse Vibe til danskerglade Brentford FC.

Yussuf Poulsen høster massevis af ros fra Leipzig-holdkammeraterne. Foto: Ritzau Scanpix Tysk fodbold Brandvarm dansker hyldet: - Han er en maskine
Jeppe Tverskov (forrest) er én af de to spillere, OB håber at kunne forlænge med til sommer. Foto: Jonas Olufson OB OB har henvendt sig: Vil forlænge med profil

2 kommentarer
Vis kommentarer