Vilde fans til bevidstløs spiller: Lad ham dø!

AIK-fans viste sig fra deres mest usympatiske side, da de ad en skadet og bevidstløs Hammarby-spiller råbte, at de skulle lade ham dø

Erik Israelsson lå ubevægeligt i græsset efter sit grimme uheld. (Foto: Zuma Press/Johanna Lundberg)
Erik Israelsson lå ubevægeligt i græsset efter sit grimme uheld. (Foto: Zuma Press/Johanna Lundberg)

Bølgerne går som regel rigtig højt, når den svenske Allsvenskan byder på Stockholm-derby.

Et af de helt store er, når AIK møder Hammarby.

Det gjorde de søndag, hvor knap 30.000 tilskuere var mødt frem på Tele2 Arena.

De gav kampen en festlig kulisse - men desværre også en trist afslutning.

Med to minutter tilbage lignede opgøret en 0-0-kamp, men så blev et indlæg slået ind i AIK-feltet. Her steg Hammarbys Erik Israelsson til vejrs, og med et hovedstød brød han scorings-dødvandet.

Men scoringen kom med en pris.

For i luftduellen med AIK-anføreren Nils-Eric Johansson og målmand Patrik Carlgren blev han slået bevidstløs og lå med krampetrækninger i græsset, da holdkammeraterne kom hen for at juble med ham.

Hurtigt stod det klart, at der var noget helt galt, og læger og paramedicinere hastede på banen for at yde førstehjælp.

Se også: Dramatik under træning: Fodboldstjerner overfaldt tyv

Og så var det, at AIK-tilhængerne viste sig fra den knapt så sympatiske side. For med et bølgede råbene ned mod grønsværen:

- Ud med pakket. Bare lad ham dø!, skreg de.

Det fik efterfølgende flere til at fordømme fansenes opførsel - heriblandt AIK's ordførende direktør Johan Segui:

- Det er mangel på empati og medmenneskelighed.

-  Det kunne have været en af vore egne spillere. Man skal ikke gøre det på denne måde. Det giver en dårlig smag i munden 

- Jeg plejer at være ret god til at formulere mig, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal sætte ord på det her. Det er ikke værdigt - det er ikke AIK. Det er et køre det for langt ud, siger han til den svenske avis Expressen om situationen.

Også Nils-Eric Johansson, der var involveret i episoden, tager afstand fra tilhængernes kommentarer.

- Lige præcis det der skal man holde sig fra. Der var ellers en god kamp på lægterne, men det der skal man holde sig fra. Men der var vel ikke andet at tage sig til under afbrydelsen end at råbe ad hinanden.

Se også: Søren Rieks-scoring sender IFK Göteborg til tops igen

Kampen var afbrudt i 13 minutter, inden Israelsson blev kørt på hospitalet. Her blev det konstateret, at han hverken har brud eller blodansamlinger i hovedet.

I stedet har han pådraget sig en kraftig hjernerystelse.

Hammarby endte med at vinde kampen på det mål, som Israelsson altså nåede at score, da han var ved bevidsthed.

De tre point bekom Hammarby godt - de kom et stykke væk fra nedrykningszonen.

AIK derimod mistede et skridt i mesterskabskampen. De er nu tre point efter Nörrköping på førstepladsen.

46 kommentarer
Vis kommentarer