Celtic forpassede søndag at vinde det skotske mesterskab på ærkerivalen Glasgow Rangers' hjemmebane Ibrox, da værterne vandt en højdramatisk Old Firm-kamp med 3-2.
Økonomisk pressede Rangers var foran 3-0, inden Celtic scorede to sene mål.
Mens Rangers fik Carlos Bocanegra vist ud i slutfasen, så fik Celtic-spillerne Cha Doo-ri og Victor Wanyama det røde kort, inden der var spillet en time.
Desuden så Celtic-manager Neil Lennon rødt i pausen for at have svinet dommeren til. Celtic kunne have vundet mesterskabet med en sejr, men trods nederlaget er Celtic langt foran de andre hold.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.