Ballade efter kæmpe-brag: Anklager modstanderens fans

Angriberen Alfredo Morelos blev udsat for racisme fra Celtics fans i rivalopgør, mener fodboldklubben Rangers

Alfredo Morelos fik rødt kort, men angiveligt også udsat for racisme mod Celtic. Foto: RUSSELL CHEYNE/Ritzau Scanpix
Alfredo Morelos fik rødt kort, men angiveligt også udsat for racisme mod Celtic. Foto: RUSSELL CHEYNE/Ritzau Scanpix

Fodboldklubben Rangers anklager fans af ærkerivalen Celtic for racisme.

Ifølge Rangers blev angriberen Alfredo Morelos udsat for racistisk adfærd i søndagens kamp, hvor han blev udvist i tillægstiden for sit andet gule kort inden for få minutter.

Det sidste af kortene fik han, fordi dommeren vurderede, at han spillede skuespil i feltet for at få et straffespark.

På vej fra banen svingede colombianeren en hånd på tværs af halsen i en bevægelse, der kan opfattes som truende.

- Vi mener, at Alfredo blev udsat for racisme, og vi forventer, at alle midler bliver taget i brug for at identificere vedkommende og håndtere det, siger en talsmand fra Rangers ifølge Sky Sports.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
 

Ifølge Celtic er klubben ikke blevet orienteret om nogen officiel anklage om racisme fra Rangers.

- Vi kender til spillerens (Morelos, red.) gestikuleren over for Celtic-tilhængerne.

- Vi har ikke modtaget nogen oplysninger om racistisk adfærd, men vil undersøge det til fulde, hvis vi bliver bekendtgjort hermed, lyder det ifølge Sky Sports fra Celtic.

Ifølge det britiske medie Express kan Morelos selv blive ramt af sanktioner efter sin hilsen til Celtics fans.

Rangers vandt kampen mod Celtic med 2-1 og halede ind på ærkerivalen i tabellen. Det var Rangers' første sejr på Celtic Park siden 2010.

Celtic er på førstepladsen i den skotske liga med to point ned til Rangers.

Se også: Efter skandale: Dansk klub straffer fans

Se også: Rørende: Her opfylder han løfte til afdød søn

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Årets danske sportsbilleder

6 kommentarer
Vis kommentarer