Enighed i skotsk fodbold: Aflyst

Skotlands professionelle klubber vedtager sæsonafslutning for rækker under Premiership

Celtic er suværænt tophold i Skotlands bedste række, som ligger stille i øjeblikket på grund af coronakrisen. Foto: Ian Hodgson/Reuters
Celtic er suværænt tophold i Skotlands bedste række, som ligger stille i øjeblikket på grund af coronakrisen. Foto: Ian Hodgson/Reuters

De tre fodboldrækker under den bedste række i Skotland er blevet aflyst på grund af coronakrisen

Det stod klart onsdag efter en ny afstemning blandt de 42 professionelle fodboldklubber i Skotland i sagen, som har medført stor uro i skotsk fodbold.

Det var et forslag fra den skotske ligaforening (SPFL), som onsdag skulle have opbakning fra minimum 75 procent af klubberne fra de fire bedste rækker.

Beslutningen betyder, at Dundee United, Raith Rovers og Cove Rangers bliver kåret som vindere af henholdsvis Championsship (næstbedste række, red.), League One og League Two.

Ifølge SPFL har en afgørelse været vigtig, så der kan udbetales præmiepenge til diverse klubber, som er hårdt ramt økonomisk af coronakrisen.

Det vil senere blive besluttet, hvad der sker omkring nedrykning, og hvorvidt de kårede mestre i de tre rækker rykker op, skriver AFP.

Der blev også stemt om forslaget fredag, som altså skulle afgøre, hvordan man slutter sæsonen under The Premiership, som er Skotlands øverste række.

Samtidig indebar forslaget både fredag og onsdag en model for at afgøre den bedste række, hvis sæsonen ikke kan spilles færdig.

Efter fredagens afstemning opstod der polemik, da man i storklubben Rangers FC langede ud mod direktøren i SPFL, Neil Doncaster.

Rangers FC krævede, at Doncaster blev suspenderet fra jobbet, fordi man i Rangers FC ikke mente, at afstemningen fredag var foregået efter reglerne.

- Vi er gennem en whistleblower blevet præsenteret for beviser, der rejser alvorlig tvivl om SPFL's proces i forbindelse med afstemningen af det forslag, der blev forelagt klubberne, skrev Rangers FC lørdag.

Dundee FC stemte ikke fredag, men har siden valgt at støtte forslaget, og hos SPFL opfordrer man til at kigge fremad nu.

- Over 80 procent af klubberne stemte for, men det er tydeligt, at andre var meget imod, men beslutningen i dag er ikke kun den bedste vej frem.

- Det er også den eneste realistiske vej frem. Jeg opfordrer nu alle 42 klubber til at komme videre på en konstruktiv måde, siger bestyrelsesformanden for SPFL, Murdoch MacLennan, ifølge AFP.

I den bedste række styrer Celtic sikkert mod det niende mesterskab i træk med et forspring på 13 point ned til Rangers FC.

Ifølge Reuters vil der ikke blive truffet nogen beslutning om The Premiership før 23. april.

Se også: Vandt gigantisk lottogevinst: Nu er han død

Steven Gerrard jubler, da Rangers spiller sig videre fra Europa League-gruppespillet i begyndelsen af december. Fredag aften var han anderledes vred. Foto: Neil Hanna/AFP/Ritzau Scanpix Skotland - 22. dec. 2019 - kl. 11:09 Legende blev stiktosset: Gik amok på direkte tv

0 kommentarer
Vis kommentarer