Grotesk episode: Skubbet af fan

En skandaløs scene udspillede sig i kampen mellem Aberdeen og Dundee United, hvor Funso Ojo endte med at blive vist ud

Funso Ojo

Der er på det seneste set flere skandaler, hvor fans på tribunerne har fået en negativ hovedrolle. Senest blev Marseilles stjernespiller Dimitri Payet ramt i hovedet af en vandflaske, og kampen blev suspenderet efter blot fire minutter.

I lørdags var den gal i den skotske liga.

Kort inden pausen i kampen mellem Dundee United og Aberdeen havde gæsterne et hjørnespark. Aberdeens Funso Ojo forsøgte at komme først på bolden, og havde så meget fart på, at han hoppede over reklame-banden og ud foran hjemmeholdets tilskuer.

Lige som Ojo havde stoppet sin fremdrift, blev han skubbet kraftigt i brystet af en Dundee-tilhænger, og Ojo reagerede ved at gå op i hovedet på fanen og råbe af vedkommende.

Den aktion takserede dommeren til et gult kort, og da Ojo i forvejen havde en advarsel, fik han marchordre.

Aberdeens manager Stephen Glass blev så rasende over dommerens afgørelse, at han selv fik et rødt kort og måtte se resten af kampen fra tribunen.

Det var Funso Ojos konfrontation med fanen, der fik den 30-årige midtbanespiller sendt i bad. Foto: Screenshot: TV3 Sport
Det var Funso Ojos konfrontation med fanen, der fik den 30-årige midtbanespiller sendt i bad. Foto: Screenshot: TV3 Sport
 

Anholdt og sigtet
Den 35-årige mand, der skubbede Funso Ojo, er efterfølgende blevet anholdt og sigtet for vold.

Det skriver Sky Sports.

Både Skotlands nordøstlige afdeling og Dundee United har startet en efterforskning i sagen.

Den 35-årige mand er igen blevet løsladt, men er pålagt at komme ind på stationen, når han bliver bedt om det.

Dundee United vandt kampen 1-0 på en sen scoring af Ian Harkes.

Sejren bragte Dundee United op på en aktuel fjerdeplads i den bedste skotske række.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller