Løvenkrands forlader Rangers: Søger nye udfordringer

Det er nu blevet tid til at prøve noget andet for Peter Løvenkrands' vedkommende

Foto: Kirk O'Rourke/Ritzau Scanpix
Foto: Kirk O'Rourke/Ritzau Scanpix

Den tidligere danske landsholdsspiller Peter Løvenkrands' tid i skotske Rangers FC er et overstået kapitel for denne gang.

Han har siden 2017 arbejdet som træner på klubbens akademi og reservehold. Men nu venter nye udfordringer for ham.

Det melder Rangers ud på klubbens officielle hjemmeside.

- Rangers kan bekræfte, at Peter Løvenkrands forlader klubben for at forfølge sin karriere et andet sted. Peter har spillet over 180 kampe og scoret 54 mål for klubben, hvor han har været med til at vinde trofæer.

- Blandt andet med sin overtidsscoring i den skotske pokalfinale i 2002, skriver Rangers.

Her bliver desuden også peget på, at den danske træner har udviklet sig i arbejdet udenfor kridtstregerne, hvor han har arbejdet med forskellige aldersgrupper på akademiet, hvor han får ros for at have haft en positiv effekt på talenterne.

Peter Løvenkrands valg om at forlade den skotske storklub kommer desuden i kølvandet på, at Rangers' sportsdirektør Ross Wilson havde offentliggjort, at der ville ske omstruktureringer på akademiet.

I den forhenværende kantspillers karriere spillede han også for klubber som Schalke 04, Newcastle United og Birmingham, ligesom han tørnede ud for AB i slutningen af 90'erne, hvor klubben var i Superligaen.

Se også: Ny kæmpehandel

Se også: Nærmer sig Premier League

Se også: Krisemøde!

0 kommentarer
Vis kommentarer