FC København sagde i januars transfervindue farvel til Danny Amankwaa, der nu huserer i skotsk fodbold for Hearts. Den driblestærke kantspiller har været i aktion i tre ligakampe for den skotske klub, men da holdet mødte Ross County i weekenden, var danskeren slet ikke med i truppen.
Så kunne man ellers begynde at spekulere i, om ofte uheldige Danny Amankwaa var blevet skadet igen, men det er heldigvis ikke tilfældet. Den 24-årige offensivspiller er blevet hevet ud af Hearts-truppen med et formål.
- Jeg udelod Danny, fordi vi har fokus på hans fysik, hvor han halter en smule efter. Han er en type spiller, som jeg vil have skal være i stand til at lave gentagende spurter. Nu har vi hevet ham ud, og vi kommer til at bruge to uger på at få ham helt op på dupperne. Han har selvtrænet lidt, og forhåbentlig giver det pote, når han vender tilbage, siger Hearts-manager Craig Levein til Evening News.
Dermed misser Danny Amankwaa med sikkerhed weekendens opgør mod Rangers FC, og han er næppe heller med, når Hearts møder Kilmarnock på tirsdag. Amankwaas hidtidige højdepunkt i Hearts-trøjen var den 3. februar, hvor han stod for assisten til Manuel Milinkovic, der sikrede skotterne en 1-0-sejr over St. Johnstone.
Tipsbladet.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Danny Amankwaa.
Klub bekræfter: Interesseret i vraget FCK'er
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.