Rørende: Klub giver handicappet dreng sit livs oplevelse

Den 10-årige Celtic-fan Jay Beatty glemmer nok aldrig denne dag, hvor han fik lov til at give den gas foran mange af holdets fans

Se lille Jay garne i Skotland.

Han tog de fleste skotske hjerter, da han sidste år blev løftet op af Celtic-angriberen Georgios Samaras foran de mange Celtic-fans, mens klubben fejrede det skotske mesterskab.

10-årige Jay Beatty fra Armagh, der lider af Downs syndrom, gik viralt, da videoen af ham og Samaras røg ud på internettet og samlede over to millioner afspilninger.

Jay her sammen med sin far.
Jay her sammen med sin far.

Celtic-angriberen inviterede drengen med til VM i Brasilien, men invitationen blev aldrig indløst, da Jay Beatty havde rejseplaner med sin egen familie.

- Drengen giver mig så meget styrke. Det er helt utroligt. Jeg har ingen ord. Jeg mærker bare hans kærlighed så tydeligt. Den kærlighed jeg føler, føler mange i Grækenland også, sagde Samaras sidste år.

Se Jay og Samaras på æresrunde efter Celtics seneste mesterskab.

Se Jay og Samaras på æresrunde efter Celtics seneste mesterskab.

Drengen, der bliver kaldt ‘WeeJay’, eller lille Jay om man vil, fik en ægte VIP-behandling, da Celtic gæstede Hamilton FC i den bedste skotske række tidligere i sidste måned.

I pausen af kampen fik Jay lov til at indtage banen og skyde på mål foran 6.007 tilskuere.

Hans far, Martin, lagde videoer og billeder på nettet og takkede efterfølgende Celtic og værtsklubben Hamilton FC.

- I dag var helt speciel. Sangen de sendte ned mod min søn vil for altid leve videre i mit hjerte, siger Jays far.

Kampen endte 2-0 til Celtic, men som en gestus har Hamilton officielt ændret i statistikken, så Jays mål tæller med. Kampen endte derfor 3-0 til Celtic.

Se videoen med Jay Beatty i toppen af denne artikel.

0 kommentarer
Vis kommentarer