Tidligere fodboldstjerne i gigantisk nedtur: - Jeg kunne have været død

Den tidligere walisiske landsholdsspiller og Celtic-legende John Hartson åbner op om sit mangeårige spilmisbrug, der kunne have kostet ham en tur i fængsel eller i værste fald livet

Et misbrug var ved at koste livet for Celtic-legenden John Hartson (til venstre). Foto: AP
Et misbrug var ved at koste livet for Celtic-legenden John Hartson (til venstre). Foto: AP

Selvom man tjener mange penge som professionel fodboldspiller, er det ikke altid nemt administrere dem. Det kan den tidligere Celtic-angriber John Hartson skrive under på.

Han indrømmer, at han havde et massivt gamblingmisbrug i over 20 år, hvor han spillede op imod 85.000 kroner om ugen. For syv år siden ramte John Hartson ifølge ham selv bunden og begyndte derefter at få styr på sit liv. Ellers var det måske gået helt galt.

- Jeg kunne ikke slet køre bil. Jeg var væk fra min kone, og jeg havde et forfærdeligt forhold til mine børn. For at være helt ærlig kan jeg ikke forestille mig, hvor jeg havde været nu, hvis jeg ikke havde fået styr på mig selv. Jeg ville have været død eller i fængsel, siger han til The Times.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: AP
Foto: AP

John Hartsons kone, Sarah, fik nok af det store misbrug, og hun truede med at forlade den målscorende waliser, og det fik ham til at indse, at den var helt gal.

- Det var måske den 20. advarsel, jeg fik, men det var, da jeg så min kone havde pakket og bestilt flybilletter, at jeg ramte bunden.

- Jeg har hørt, at man skal ramme bunden, før man kan komme igennem, og det var mit absolutte lavpunkt, siger Hartson.

Bombede kasser ind
John Hartson er i øjeblikket med i en kampagne mod spilmisbrug for Ladbrokes, og han fortæller sin historie som skræmmeeksempel. Han har siden 2016 arbejdet for mediet BT Sport.

Som fodboldspiller havde Hartson en glorværdig karriere, hvor han var aktiv fra 1992 til 2007.

Han blev mest kendt for sin tid i Celtic-trøjen fra 2001 til 2006, hvor han bombede 88 mål ind i 146 kampe.

Han nåede også at tørne ud for Arsenal, Coventry, West Bromwich, West Ham, Luton og Norwich.

På landsholdet fik han 51 kampe og scorede 14 mål. Debuten kom i 1995, og han havde tiårig lang landsholdskarriere.

Se også: Efter dramatisk exit: Nu er legenden tilbage i United

Se også: Ond hetz efter CL-kamp: 'Håber nogen voldtager dig til du dør'

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen