Annonce:
Annonce:

Skriver under med drabsdømt: Fodrede ekskæreste til hunde

Bruno Fernandes de Souza er på prøveløsladelse efter at have planlagt et bestialsk drab på sin ekskæreste i 2010

Bruno Fernandes under sin anholdelse i 2010. Foto: STRINGER/BRAZIL/Ritzau Scanpix
Bruno Fernandes under sin anholdelse i 2010. Foto: STRINGER/BRAZIL/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Med den straffeattest, som Bruno Fernandes de Souza bærer rundt på, skulle man tro, det ville blive umuligt for ham nogensinde at få et job igen.

Ikke desto mindre har den 38-årige tidligere Atletico Mineiro-målmand nu skrevet under med brasilianske Orion Futebol Clube, der tilsyneladende ikke har noget problem med hans mørke fortid.

Det skriver The Sun.

Eliza Samudio, 25, blev slået ihjel i 2010. Foto: Marcelo Theobald/Ritzau Scanpix
Eliza Samudio, 25, blev slået ihjel i 2010. Foto: Marcelo Theobald/Ritzau Scanpix

Bruno Fernandes blev i januar prøveløsladt fra en 22 år lang fængselsdom, som han blev idømt i 2013 for at planlægge et frygteligt mord på sin ekskæreste Eliza Samudio i 2010.

Mødtes til sexorgie
Fernandes og Samudio mødte hinanden året forinden ved et 24 timers sexorgie og faldt øjeblikkeligt for hinanden. Det på trods af, at Fernandes i forvejen var gift og havde to døtre.

Eliza Samudio blev senere gravid med Fernandes' barn - hvilket målmanden tilsyneladende ikke brød sig om.

Annonce:

Under sin graviditet gik Samudio til politiet og påstod, at hun var blevet kidnappet af to af Fernandes' venner og forsøgt tvunget til at indtage et ulovligt medikament, så hun kunne abortere.

Det havde dog ingen effekt, og i 2010 fødte hun deres fælles barn, Bruninho.

Fodret til hundene
Efter fødslen blev Samudio lokket med ind i en bil med løftet om, at Fernandes havde købt hende en ny lejlighed til hende og Bruninho. Men virkeligheden skulle senere vise sig at være langt mere uhyggelig.

Hun blev kørt til Fernandes' hus, hvor hun blev bundet til en stol og tævet i seks dage i træk af et tæskehold, der inkluderede Fernandes' kone, en tidligere elskerinde, en fætter i teenageårene og en tidligere politimand.

Foto: Stringer/Brazil/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Brazil/Ritzau Scanpix
 

Eliza Samudio blev grusomt tortureret, inden hun til sidst blev kvalt for øjnene af sin søn.

Liget blev senere parteret og fodret til en flok rottweilere.

Erkendte sin rolle
Sagen så dagens lys, da Bruno Fernandes' fætter bukkede under for presset og fortalte hele historien til politiet i 2010.

Annonce:

Efter en lang række retsmøder, hvor Bruno Fernandes havde nægtet at have en rolle i drabet, erkendte han til sidst at have været involveret i det.

Han påstod, at han ikke havde beordret drabet på Eliza Samudio, men forklarede, at han havde accepteret det og vidste, at hun ville blive slået ihjel.

Han blev i 2013 idømt 22 års fængsel for planlægningen af drabet.

I 2019 fik han konverteret sin lukkede fængselsdom til en ordning, hvor han var løsladt på deltid.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: