Sønnen død i tragisk ulykke

Michael Ballacks 18-årige søn er død i en quad bike-ulykke i Portugal

Michael Ballack ved FIFA's The Best-kåring i 2018. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Michael Ballack ved FIFA's The Best-kåring i 2018. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

Han har vundet Premier League med Chelsea, Bundesligaen tre gange med Bayern München og har været i finalen både i Champions League, EM og VM. Og så er han tre gange kåret til årets fodboldspiller i Tyskland og har været på allstarholdet til VM og EM i alt fire gange.

Alt det ville 44-årige Michael Ballack nok gerne bytte, hvis han kunne få sin mellemste søn tilbage.

Torsdag eftermiddag melder adskillige medier verden over, at Ballacks 18-årige søn Emilio er død i en ulykke på en quad-bike (firehjulet motorcross) i Troja syd for Portugals hovedstad Lissabon.

Ulykken skete klokken 02 natten til torsdag og har allerede ramt fodboldverdenen hårdt.

- Alle fra Chelsea FC er chokerede over triste over at høre om Emilio Ballacks død i en frygtelig ung alder af 18 år. Alle vores tanker går til Michael og familien i denne svære tid, skriver Chelsea.

- Mine tanker er hos Michael og hans familie. Det er så trist, så trist, så trist, siger Ballacks ven Reiner Calmund til Bild.

- Sammen med mine kone var jeg med til Michaels og Simones bryllup ved Starnberg-søen. Jeg kender dem begge godt. Nyheden gør mig meget ked af det. Det værste, der kan ske, det er at miste sit eget barn. Jeg ønsker dem begge en masse styrke, så de bedst muligt kan klare tragedien, siger Ballacks træner i Leverkusen i 2001/2002, Klaus Toppmöller, til Bild.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Emilio Ballack med moderen, Simone Lambe, til VM 2006, hvor Michael Ballack og Tyskland mødte Ecuador. Foto: Werek Natascha Haupt/Ritzau Scanpix
Emilio Ballack med moderen, Simone Lambe, til VM 2006, hvor Michael Ballack og Tyskland mødte Ecuador. Foto: Werek Natascha Haupt/Ritzau Scanpix

Michael Ballack med Premier League-trofæet i 2010. Foto: Tom Hevezi/Ritzau Scanpix
Michael Ballack med Premier League-trofæet i 2010. Foto: Tom Hevezi/Ritzau Scanpix
 

Ifølge Bild kørte teenageren på et ujævnt stykke jord, da quad biken rullede bagover og landede oven på ham, og han var død på stedet.

- Ulykken skete på familiens ejendom. Quad-føreren var ikke på en offentlig vej, og det var det eneste køretøj, der var involveret, siger politibetjenten Jorge Santos ifølge Daily Mail.

Michael Ballack har nu kun to børn, Louis Ballack fra 2001 og Jordi Ballack fra 2005. Han blev skilt fra børnenes mor i 2012, hvor han også stoppede sin aktive fodboldkarriere. Siden har han blandt andet arbejdet som ekspert for ESPN.

Ballack var med til to VM-slutrunder og tre EM-slutrunder dog ikke VM 1994, hvor en enkelt nation nu har haft fem dødsfald.