Sort skærm: FCK-fans kan blive snydt for Europa League-brag

Når FCK på torsdag møder Atalanta på udebane, så bliver det muligvis ikke vist på dansk tv

Det er langt fra sikkert, at danske fans kan få Viktor Fischer og resten af FCK-holdet se i aktion, når danskerne torsdag gæster Bergamo. Foto. Claus Bonnerup
Det er langt fra sikkert, at danske fans kan få Viktor Fischer og resten af FCK-holdet se i aktion, når danskerne torsdag gæster Bergamo. Foto. Claus Bonnerup

Kvalifikationen til Europa League kører på højtryk, og flere danske klubber kan stadig komme med til gruppespillet i den prestigefyldte klubturnering.

For at komme med videre skal de dog lige samlet set vinde en enkelt runde mere, og her venter en svær modstander for FCK i Italienske Atalanta.

Mange fans har derfor set frem til opgøret med spænding. Men der er et problem. Man kan nemlig ikke finde et planlagt tidspunkt for kampen på tv.

Ikke på plads endnu
Det skyldes, at man fortsat forhandler om at få en aftale på plads, som giver ret til at vise kampen.

- Det er ikke afklaret endnu. Jeg vil tro, at det kan blive ret sent, fordi det givetvis er et spørgsmål om at presse prisen, siger Ketil Berg Sørensen, som er afdelingsleder af Eurosport Danmark hos Discovery, til Ekstra Bladet.

- Jeg ved, der bliver arbejdet på det hele tiden, så man kan få det på plads og meldt ud, fortsætter han.

Kampen mod Atalanta spilles på torsdag, og tiden må vise, om det bliver muligt at se den på tv.

Ud over de mange danskere på københavnerholdet, er der også en enkelt dansker med hos Atalanta i form af Andreas Cornelius.

Cornelius har tidligere spillet for FCK, men det er ikke sikkert, han kommer på banen i kampen, da han har kæmpet for at få spilletid hos sin italienske klub.

Artiklen fortsætter under billedet..

Cornelius' fremtid i Atalanta har været til debat i Bergamo-klubben, som har afvist et lukrativt tilbud på danskeren i sommerens transferperiode. Foto: Imago Sport
Cornelius' fremtid i Atalanta har været til debat i Bergamo-klubben, som har afvist et lukrativt tilbud på danskeren i sommerens transferperiode. Foto: Imago Sport

Se også: Agent løfter sløret: 'Cornelius holdes som gidsel'

Cornelius i transferdrama
Der var ikke plads til Andreas Cornelius i startformationen, da Atalanta i weekenden åbnede Serie A. Den danske angriber endte med at se hele opgøret fra bænken.

Dermed har han endnu til gode at være med fra start for sin klub denne sæson, hvor det foreløbig er blevet til fem kampe - fire i Europa League-kvalifikationen samt ligapremieren mandag.

Det går fint i tråd med det Facebook-indlæg, hans agent Per Steffensen mandag lagde op, hvor han dissekerer Cornelius' forhold til Atalanta og den pine, danskeren befinder sig i.

Den danske angriber var nemlig på vej ud ad døren, men det fik Atalanta stoppet, da de solgte Andrea Patagna til Spal tidligere på sommeren.

Så var der pludselig brig for Cornelius, og nu ser det ud til, at danskeren fortsætter i Atalanta til stor frustration for agenten.

- Atalanta ville have (hold nu fast) 150 procent mere, end de havde betalt FCK året før! Den anden klub ville betale 100 procent mere, end Atalanta havde givet hos København. En fantastisk deal for alle. Og stadig en meget stor og flot pris for Atalanta. Mente vi. Men nej, Atalanta stod fast på en endnu højere kæmpepris på deres danske angriber, der lige nu er tredjevalg som midterangriber til startopstillingen.

- Synd og ærgerligt, at Cornelius tages som gidsel i en sag som denne, men det er ikke sjældent set, at klubledelser er kyniske, når en spiller kan handles.

- Frikøbsklausul i kontrakten skal være tilstede, vil nogen så anfægte. Det er dog ikke altid let at få i en aftale, og ofte er beløbene alligevel så høje, at det gør det nærmest overflødigt at have stående i kontrakten, skriver Per Steffensen.

Der er dog en stor chance for, at Cornelius får spilletid på sin gamle hjemmenbane, når Atalanta er gæster i Parken torsdag aften.

Dame N'Doye har gjort det fremragende efter sit skifte tilbage til FCK. Foto: Jens Dresling/Polfoto. Sport og Spil Panik før lukketid: Det skal FCK gøre, før vinduet lukker

Se også: Skandaløs planlægning: Pernille Harder må blive væk fra stor prisuddeling

Se også: Dansk dreng går viralt efter utroligt mål

111 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere