Spaniens hadeobjekt nr. 1: Han er snart fortid på landsholdet

Den spanske fodboldstjerne Gerard Pique er blevet symbolet på catalonernes kamp for uafhængighed. Derfor er han blevet lagt for had af den spanske befolkning

Gerard Pique kan snart være fortid på det spanske landshold. Foto: All Over Press/Rex Features
Gerard Pique kan snart være fortid på det spanske landshold. Foto: All Over Press/Rex Features

Judas er nu genopstået i skikkelse af den spanske stjerne Gerard Pique.

Den spanske befolkning føler sig nemlig forrådt efter af Barcelonas midterforsvarer.

Den åbenmundede catalaner har i den verserende debat om catalonsk frigørelse ikke lagt skjul på, hvad han mener, og det har nu fået Spaniens fodboldtilhængere til at lægge midterforsvareren fra Barcelona for had.

Den danske fodboldekspert Luna Christofi der har et personligt kendskab til Pique, er bange for, at konflikten mellem Catalonien og resten af Spanien kan få fatale konsekvenser.

- Jeg tror, at det ender med, at han forlader landsholdet, og jeg kunne godt forestille mig, at det kommer til at ske meget, meget snart. Men forbundet vil jo gøre alt, hvad der står i deres magt, for at bevare roen på holdet, men det bliver svært, siger Christofi til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billederne

Luna Christofi som vi kender hende fra tv. Foto: Screenshot TV3 Sport
Luna Christofi som vi kender hende fra tv. Foto: Screenshot TV3 Sport

Pique manden i fokus i Spanien i øjeblikket. Foto: AP
Pique manden i fokus i Spanien i øjeblikket. Foto: AP
 

Hadet til fodboldstjernen er opstået, fordi Pique længe har været i vælten. Han har aldrig været bange for at ytre sig offentligt.

- Han er blevet en enkeltstående figur med sine offentlige holdninger, som publikum er begyndt at skyde efter, forklarer Luna Christofi.

Hun tror ikke, at problemerne i landsholdslejren var opstået, hvis ikke det havde været for Pique. På Spaniens holdkort står der et navn som Sergio Busquets, der ligeledes er af catalansk afstamning. Men han har ikke været lige så åbenmundet i debatten, hvilket har gjort Pique til 'public enemy no. 1'.

Symbol på frihed
Luna Christofi understreger dog, at han aldrig har sagt, at Catalonien skal være uafhængige, men har holdt på, at de har retten til at stemme om selvstændighed.

- Men via medierne og i særdeleshed de sociale medier bliver det tolket som om, han ønsker uafhængighed. Dermed bliver han et symbol for catalonernes kamp mod Spanien, siger hun.

Under Spaniens træning mandag mødte mange tilskuere op med lidet flatterende ord og tilråb mod midterforsvareren. Det fik landsholdet til at stoppe træningen efter 23 minutter, og Pique blev ført væk under beskyttelse af sikkerhedsvagter.

Artiklen fortsætter under billederne

Pique som europamester i 2012. Foto: AP
Pique som europamester i 2012. Foto: AP

Pique med VM-trofæet i 2010. Foto: AP
Pique med VM-trofæet i 2010. Foto: AP
 

På grund af sine offentlige holdninger kan politik og fodbold ikke skilles fra hinanden. Derfor har Pique også udtalt, at han gerne stopper på landsholdet, hvis det er til gavn for landsholdet. For han er ikke villig til at gå på kompromis med sine holdninger.

- Jeg mener, at jeg kan fortsætte, for mange mennesker i Spanien er uenige i det, der skete i dag, og de tror på demokrati. Men hvis ledelsen mener, at jeg er et problem, så vil jeg trække mig og forlade landsholdet før 2018, sagde Gerard Piqué søndag til FC Barcelonas hjemmeside.

Det er ikke kun blandt befolkningen, at Pique er havnet i problemer. Hans faste makker i midterforsvaret Sergio Ramos har også været ude med riven efter ham på grund af hans offentlige udtalelser.

Det kan du læse mere om her.

Gerard Piqué kommer ind til træning for det spanske landshold, men bliver piftet ud. Foto: All Over Spansk fodbold - 2. okt. 2017 - kl. 21:36 Spanien stopper træning: Barcelona-stjerne chikaneret af egne fans

Se også: Gør som folket: Nu lukker FC Barcelona helt ned

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen