11-årigs gribende afsked: - Jeg ved, du vil passe på mig fra himlen

José Antonio Reyes' bare 11-årige søn tager på Instagram en smuk afsked med den spanske fodboldstjerne, der på tragisk vis omkom i en trafikulykke

José Antonio Reyes blev kun 35. Han omkom lørdag middag i en trafikulykke nær Sevilla. Foto: Carl Recine/File Photo/Ritzau Scanpix
José Antonio Reyes blev kun 35. Han omkom lørdag middag i en trafikulykke nær Sevilla. Foto: Carl Recine/File Photo/Ritzau Scanpix

Der er blevet sagt og skrevet mange rørende ord om den afdøde spanske fodboldstjerne José Antonio Reyes.

Men ingen skærer mere i hjertet end dem, som hans kun 11-årige søn, José Reyes Lopez, har skrevet på Instagram.

I en rørende besked tager han afsked med sin far, der lørdag middag på tragisk vis omkom i en trafikulykke nær Sevilla.

’Dette er det sidste øjeblik, vi tilbragte sammen, far … den dag gav du mig råd, som du altid gør, men i dag kommer du ikke tilbage, og det er en hård dag for mig!’, indleder 11-årig sit farvelbrev til sin far.

Reyes kørte galt, og også en af hans fætre mistede livet i ulykken, mens en anden fætter er i kritisk tilstand med alvorlige forbrændinger.

I sit opslag på Instagram har José Reyes Lopez vedhæftet ti billeder, og kærligheden lyser ud af øjnene på både far og søn.

’Jeg var og vil altid været meget stolt af dig, far. Vi fik ikke al den tid sammen, som vi havde håbet, men kun du og jeg ved, hvor meget vi elskede hinanden! Jeg ved, at du vil passe på mig fra himlen, og jeg glemmer dig aldrig!! Jeg elsker dig, far!’, skriver José Antonio Reyes’ søn og takker for den store støtte og de mange beskeder, som han har fået.

Opslaget havde mandag morgen fået over 61.000 likes, og over 6000 havde kommenteret det.

José Reyes Lopez var José Antonio Reyes’ eneste søn. Han fik ham med sin tidligere partner Ana, og sønnen er gået i faderens fodspor. José Reyes Lopez er angriber på ungdomsholdet i Levante.

José Antonio Reyes blev siden gift med Noelia López og tilbragte de sidste år af sit liv med hende og deres to døtre, Noelia og Triana.

Reyes havde en flot karriere i klubber som Sevilla, Arsenal, Real Madrid, Atlético Madrid og Benfica. Derudover nåede han at repræsentere Spanien 21 gange.

Den 35-årige spanier spillede frem til sin død for Extremadura.

Den tragiske ulykke har berørt Spanien og en hel fodboldverden dybt. Reyes blev mindet i forbindelse med Champions League-finalen i Madrid, og Liverpool-spilleren Alberto Moreno var i tårer, da det skete.

Efter 2-0-sejren over Tottenham fremviste spanske Moreno da også en trøje med et billede, hvor han var sammen med Reyes. 'Jeg elsker dig, bror', stod der på den.

Liverpools Alberto Moreno havde et billede af Reyes på sin trøje, da han løftede Champions League-trofæet efter finalesejren over Tottenham. Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
Liverpools Alberto Moreno havde et billede af Reyes på sin trøje, da han løftede Champions League-trofæet efter finalesejren over Tottenham. Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix

Det udbrændte bilvrag køres væk efter ulykken, der kostede José Antonio Reyes og en af hans fætre livet. Foto: Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 2. jun. 2019 - kl. 10:11 Voldsomme detaljer afsløret: Dødsbil forvandlet til ildkugle

I alt vandt Reyes fem Europa League-trofæer. Foto: Ritzau Scanpix / Action Images Spansk fodbold - 1. jun. 2019 - kl. 18:23 Legender i chok efter dødsulykke: - Jeg er knust

Kinsey Wolanski satte kulør på en en elelrs trist Champions League-finale. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Supermodellens vilde aften sluttede ikke: Historien bag CL-vanviddet

Jürgen Klopp har den største fortjeneste i, at Liverpool igen er en europæisk magtfaktor, mener Daniel Agger. Foto: Anthony Devlin Ritzau Scanpix. Sport og Spil Agger hylder Kong Klopp: Det er imponerende

9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere