Årets mest sindssyge mål: Her hakker målmand den ind fra 65 meter

SE MÅLET: Et mål scoret af målmanden fra 65 meters afstand kan være med til at sende lille klub i den bedste række for første gang nogensinde

Screenshot: TV3 Sport
Screenshot: TV3 Sport

Club Deportivo Lugo spiller med i toppen af den næstbedste spanske række, og i weekenden sikrede de sig en vigtig hjemmesejr på 3-1 mod hæderkronede Sporting Gijon efter en særdeles speciel scoring.

Med ti minutter igen lå kampen på vippen, og Lugo kæmpede for at holde 2-1-føringen, da bolden blev trillet tilbage til målmand Juan Carlos Martin Corral på egen halvdel lidt ude i den ene side.

I stedet for at spille bolden ud til en forsvarsspiller eller sende bolden i duel på midtbanen, så valgte han at høvle bolden langt fremad.

Om det var meningen eller tilfældigt, er ikke helt til at sige, men bolden endte i kassen fra 65 meters afstand uden chance for Diego Marino i det modsatte mål, og dermed var en af de helt store kandidater til årets mål en kendsgerning.

SE DET UTROLIGE MÅL FRA 65 METER I TV-AFSPILLEREN OVER ARTIKLEN

For målmanden faldt scoringen på en helt særlig dag. Lørdag fyldte målmanden, der tidligere har spillet i den bedste række for Cordoba, Rayo og Elche, nemlig 30 år.

Og måske kan målet være med til at føre målmanden med det kongelige navn tilbage til den bedste række. CD Lugo ligger i øjeblikket på fjerdepladsen med tre point op til Cadiz på den andenplads, der giver direkte oprykning.

Lykkes det at rykke op i Primera Division, så vil det være første gang nogensinde, at klubben når den bedste række. I 1992 rykkede klubben for første gang op i den næstbedste række, men rykkede ned igen med det samme.

Siden 2012 har man så været tilbage i næstbedste række med sidste sæsons niendeplads som bedste placering, og nu er chancen for oprykning der for første gang.

Tidligere på året stod dansker for årets fejlaflevering, der også førte til mål:
Se også: Ydmyget af Barcelona: Se dansker med årets fejlaflevering!

Se også: Helt gak: Dommer sparker spiller - og viser ham ud!

Diego Maradona er blevet cheftræner i Fujairah FC, som spiller i den næstbedste række i De Forenede Arabiske Emirater. Foto: Christophe Viseux Sport og Spil Mysteriet om Diego Maradonas dramatiske liv: Vi fandt ham i ørkenen

Sport og Spil Det guddommelige talent, der festede karrieren i smadder

21 kommentarer
Vis kommentarer