Absurd jubelscene: Barca-stjerne surmuler på podiet

Pedro lignede ikke en mand, der lige havde afgjort den europæiske Super Cup i fodbold, da Barcelona-spillerne modtog pokalen tirsdag aften i Tbilisi. Måske er der en forklaring...

Pedro er måske på vej væk fra Barcelona. Angriberen er naturligt nok ikke glad for at spille så lidt som han gør. Det fortalte hans ansigt måske også efter Super Cup-finalen mod Sevilla, hvor han selv afgjorde kampen til 5-4. (Foto: AP/Ivan Sekretarev)
Pedro er måske på vej væk fra Barcelona. Angriberen er naturligt nok ikke glad for at spille så lidt som han gør. Det fortalte hans ansigt måske også efter Super Cup-finalen mod Sevilla, hvor han selv afgjorde kampen til 5-4. (Foto: AP/Ivan Sekretarev)

Det var lige ved at ende rivravruskende galt for Barcelona, der tirsdag aften mødte Sevilla i den europæiske Super Cup i Georgiens hovedstad Tbilisi. Barcelona førte ellers 4-1 med bare 30 minutter tilbage af opgøret. Men så kom Sevilla på utrolig vis op 4-4. 

Heldigvis for Barcelona har de - stadig - Pedro i truppen. For uden ham er det ikke sikkert, de havde vundet. Spanieren scorede bare fem minutter før kampen var endt i straffesparkskonkurrence. Pedro lossede umiddelbart efter scoringen til hjørneflaget i det, der lignede en blanding, af arrigskab, glæde og frustration.

Se også: Messi forklarer Barça-kollaps: Derfor gik det galt

Men da pokalen blev overrakt til Barcelona-spillerne jublede alle - undtagen Pedro, der jo ellers havde afgjort kampen. I stedet stod den lille kantspiller lidt afsides og surmulede, mens konfettien stod om ørerne på ham.

Se Pedros besynderlige surmuleri lige her eller øverst i artiklen:

Først da medspillerne havde stået lidt med pokalen og hoppet op og ned, gav 28-årige Pedro sig til at klappe, som en forsigtig skoledreng, der hører rektors velkomsttale uden at fatte et ord.

Men måske er der en forklaring på, hvorfor Pedro var lidt trist eller surmulede ude i siden. Spanieren kan nemlig være på vej væk fra Barcelona. I flere måneder har han været rygtet til Manchester United, fordi Barcelonas supertrio bestående af Lionel Messi, Neymar og Luis Suárez ikke efterlader mange minutter til Pedro.

Det forklarer den triste del, da Pedro har været i Barcelona siden 2004. Surmuler-delen kan måske forklares med, at Barcelonas nye sportsdirektør Robert Fernández ifølge spanske TV3 har sagt, at Pedro vil væk fra Barcelona, og at Barcelona ikke slipper ham for mindre, end hvad der svarer 225 millioner kroner, som er hans frikøbsklausul. Men den sag ser Pedro selv anderledes på.

-  Siger han, jeg vil væk? Det burde han ikke sige, for jeg har næsten ikke talt med ham, sagde Pedro til TV3 ifølge The Guardian.

Se alle ni mål fra den medrivende Super Cup-finale:

Og skal man tro Pedro, så er det slet ikke så sikkert, han er på vej væk.

-  Vil jeg skifte? Svaret er 'nej', men situation er kompliceret. Det handler ikke om penge, men om mere spilletid. Jeg er ambitiøs, siger Pedro. 

Se også: Krohn-Dehli og co. dukket efter målfest

Det hele er ikke blevet meget bedre af, at den hurtige kantspiller startede ude for Barcelona i Super Cup-finalen i Neymars fravær grundet fåresyge.

- Jeg var vred over, at jeg startede ude. Og jeg var skuffet, fordi jeg havde mine muligheder, nu hvor Neymar ikke var med. Men det gjorde mig glad og rolig at score og vinde endnu en titel med Barcelona.

Pedro har scoret 99 mål i 324 kampe for catalonierne.

24 kommentarer
Vis kommentarer