Absurde scener: Her sker det utænkelige

Spillerne måtte kaldes tilbage til banen fra omklædningsrummet, og årsagen til den bizarre afslutning skyldes, at dommerens ur var gået i stå

Dommeren havde glemt et minut, og så måtte spillerne tilbage på banen...Foto:  CRISTINA QUICLER/Ritzau Scanpix
Dommeren havde glemt et minut, og så måtte spillerne tilbage på banen...Foto: CRISTINA QUICLER/Ritzau Scanpix

De 90 minutter var gået, og reservedommeren viste på lystavlen, at der var lagt minimum fire minutter til.

Derfor vakte det stor opsigt, da hoveddommer Ricardo de Burgos Bengoetxea fløjtede La Liga-kampen mellem Sevilla og Granada af allerede efter 93 minutter...

Granada-spillerne protesterede vildt, og de endte med at få ret, så dommeren senere måtte kalde Sevilla-spillerne tilbage på banen til det sidste minut.

- Dommeren fortalte os, at hans ur var gået i stå. Det har jeg aldrig oplevet før, men man lærer altid noget nyt. Der var spillere, der allerede havde taget tøjet af, forklarede Sevilla-spilleren Lucas Ocampos ifølge Marca.

Et minut fra eller til har næppe betydet meget for manden, der tidligere på måneden rundede 3000 La Liga-kampe i træk foran tv-skærmen.

Artiklen fortsætter under billederne

Spillerne kommer tilbage til banen til det sidste minut...Fotos: CRISTINA QUICLER/Ritzau Scanpix

 

Sevilla er med 2-1-sejren blot tre point fra førstepladsen i den spanske liga, mens Granada ligger midt i rækken.

Et mål yderligere havde dog sikret dem et sensationelt point, så man forstår, at de brokkede sig over i første omgang at blive frataget et minut i jagten på udligning.

Dommer Ricardo de Burgos Bengoetxea har ikke udtalt sig efterfølgende, men avisen Sport har fået adgang til kamprapporten, og her skriver dommeren under 'andre hændelser følgende:

- Efter at være advaret om fejlen af mit dommerteam bad jeg hjemmeholdet om at vende tilbage til banen for at spille det sidste minut.

- Efter det minut, der ikke tidligere var blevet afviklet, fløjtede jeg kampen af igen, uden der var sket yderligere, skriver dommeren.

Den 35-årige dommer har været FIFA-dommer siden 2018 og har i denne sæson både dømt Nations League samt Europa League-kampen mellem Milan og Celtic.

Et minut fra eller til har næppe betydet meget for manden, der tidligere på måneden rundede 3000 La Liga-kampe i træk foran tv-skærmen.

TV-fodbold uden VAR? Se masser af 2. divisionskampe live i Ekstra Bladet+