Afbryder pressemøde: Million-køb ramt af ildebefindende

Real Madrid præsenterede onsdag brasilianske Éder Militão, men det gik ikke helt efter planen. Forsvarsspilleren fik det dårligt og måtte afbryde sin pressekonference

Se den ubehagelige episode her. Video: SNTV

Real Madrids brasilianske nyindkøb Militão fik onsdag en særpræget start på fodboldlivet i den spanske hovedstad.

Den 21-årige forsvarsspiller, som kostede 373 mio. kr. i Porto, klarede både lægetjek og præsentationen på Estadio Santiago Bernabéu med bravur, men under pressekonferencen gik det galt.

Efter at have svaret på de første spørgsmål begyndte Éder Militão pludselig at løsne slipseknuden, og han havde det helt tydeligt meget varmt.

Der blev straks skænket vand op til nyindkøbet, men det hjalp ikke det store.

Éder Militão måtte efter at have kæmpet et minuts tid forlade pressemødet i utide med (du kan se den spøjse situation i tv-klippet over artiklen).

- Det her er meget følelsesladet for mig, nåede han at sige til de måbende spanske journalister, der var kommet for at høre, hvad den unge forsvarsspiller havde at sige om skiftet til Real Madrid.

Militão er skiftet til Real Madrid efter en god sæson i FC Porto. Foto: Juan Medina/Ritzau Scanpix
Militão er skiftet til Real Madrid efter en god sæson i FC Porto. Foto: Juan Medina/Ritzau Scanpix

Ifølge sportsavisen AS var det en kombination af træthed, en lang rejse, for lidt mad og nervøsitet, der slog Militão ud.

Han var en del af det brasilianske landshold, der søndag vandt Copa América på hjemmebane, og sejrsfesten har formentlig også kostet kræfter.

Militão landede i den spanske hovedstad tidligt onsdag morgen og havde et omfattende program med lægeundersøgelse og præsentation, inden han som det sidste skulle tale med de mange journalister, der følger Real Madrid.

Éder Militão nåede at svare på 15 spørgsmål, før han fik det dårligt og måtte forlade seancen i utide.

Brasilianeren havde inden sit ildebefindende nået at forsikre journalisterne om, at han er ’en hårdt kæmpende spiller, der giver alt for holdet’.

En lang rejse, for lidt mad, træthed og nervøsitet var angiveligt årsagen til, at Militão fik det dårligt under sin præsentation i Real Madrid. Foto: Juan Medina/Ritzau Scanpix
En lang rejse, for lidt mad, træthed og nervøsitet var angiveligt årsagen til, at Militão fik det dårligt under sin præsentation i Real Madrid. Foto: Juan Medina/Ritzau Scanpix

- Jeg har drømt om det her, siden jeg var et lille barn. Jeg vil takke Real Madrid for at give mig chancen.

- Jeg håber, at der bliver en stor sæson, hvor vi sammen kan skrive historie, sagde den brasilianske landsholdsspiller, mens helbredet stadig var nogenlunde.

Éder Militão er et af fem store nyindkøb i Real Madrid. Du kan læse meget mere om hovedstadklubbens vilde sommer i denne artikel:

Belgiske Eden Hazard skal skabe begejstring på Bernabéu, når Real Madrid i den kommende sæson skal revanchere sig. Foto: Sergio Pérez/Ritzau Scanpix Sport og Spil Real Madrids vilde sommershopping: Dyreste nogensinde

Se også: Efter spansk nedtur: Tidligere Superliga-stjerne skifter til danskerklub

Jan Bech Andersen skyder skylden på medierne for Ebbe Sands Brøndby-farvel. Foto: Philip Davali Brøndby - 10. jul. 2019 - kl. 16:28 Jan Bech løber fra ansvaret: I slagtede Sand

Robert Skov og Dame N'Doye scorede mange point til holdet.dks brugere sidste år. Nu venter en ny udgave af Superliga-manager lige om hjørnet. Foto: POLFOTO/Lars Poulsen Sport og Spil Sidste chance: Sådan skal du sætte dit hold i superliga-manager

Peter Foldgast overtog FC Roskilde-truppen i de sidste kampe i sidste sæson, der fik en yderst turbulent afslutning for truppen i det midtsjællandske, men for 'Peter' i særdeleshed. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Mistænkt for matchfixing: Nu fortæller han sin historie

32 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere