Afslører Messi sin klub her?

Canal+-journalist har fra troværdig kilde, at Lionel Messi og familien er begyndt til franskundervisning

Highlights: Messi og FC Barcelona spillede i går onsdag mod Rayo Vallecano

Hvilken vej skal Lionel Messi til sommer? Hvis han overhovedet skal væk .. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix CRISTINA QUICLER Spansk fodbold Gigant bekræfter: Messi på listen

Lionel Messi har kontraktudløb i FC Barcelona til sommer og kan med under et halvt år tilbage af sin kontrakt allerede forhandle med andre klubber.

Paris SG-sportsdirektør Leonardo har allerede været fremme og sige, at Messi er på deres liste over mulige nye spillere, og nu er Messi muligvis kommet til at afsløre sine transferplaner, fordi han og familien er startet til sprogundervisning ...

- Jeg har informationer, der kan være vigtigere, end man lige forestiller sig. Mine oplysninger går ud på, at Lionel Messi og hele hans familie er begyndt til franskundervisning, siger Canal+-journalisten Geoffroy Garétier ifølge Sport.

- Hvorfor skulle de tage franskundervisning, hvis han vil til Manchester City? Det ville ikke give mening.

- Mine oplysninger kommer fra en meget pålidelig kilde, og det kan kun betyde, at Messi forlader Barcelona, siger journalisten med mere end 46.500 følgere på Twitter.

Den franske journalist peger på, at Barcelona er i stor økonomisk krise og ikke længere kan forsvare at give Messi en gigantløn, og hvis valget står mellem Paris og Manchester, vil Messis kone foretrække at rykke til den franske hovedstad frem for nordengelsk gråvejr.

Og måske er det værd at bemærke, at journalisten kommer fra Canal+. Fra 1991 til 2011 var Canal+ nemlig ejere af den franske klub, indtil Qatar Sports Investments tog over.

Sådan så Mesiss famiie ud i september 2019. Foto: Antonio Calanni/Ritzau Scanpix
Sådan så Mesiss famiie ud i september 2019. Foto: Antonio Calanni/Ritzau Scanpix
 

Eksperter har tidligere haft delte meninger om et muligt Messi-skifte til PSG.

Den tidligere Barcelona-stjerne, Rivaldo, er positiv.

- I Ligue 1 vil han kunne brillere uden problemer, da den er svagere end La Liga og Premier League, og det vil også tillade ham at passe på kroppen i løbet af sæsonen for at være klar til Champions League-kampene. Økonomisk er der kun få klubber, der kan betale ham bedre end PSG, så det vil være en fantastisk mulighed for Messi, sagde Rivaldo i fredags.

Lionel Messi var i sommer meget utilfreds med forholdene i Barcelona, men det udskudte præsidentvalg i klubben til marts kan være afgørende for hans fremtid i klubben, hvis han da ikke allerede har bestemt sig for et skifte. I februar og marts tørner netop Barcelona og PSG sammen i 1/8-finalerne i Champions League.

I december var den franske trænerlegende Arsene Wenger knap så vild med idéen om Messi til PSG, som du kan læse herunder.

Alle Sevilla-spillere var med i det vilde mål. Spansk fodbold Magisk opspil bag genialt mål

Lionel Messi vil ikke passe ind i PSG nu, vurderer Arsene Wenger. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix Fransk fodbold - Messi vil ødelægge balancen i PSG

Ronaldinho i håndjern. Foto: Jorge Adorno/Reuters Sport Verdens bedste er endt i fængsel: Ronaldinhos store deroute

Her har russeren trumlet finnen ned efter mål. Foto: MARKKU ULANDER/Ritzau Scanpix Skisport Kæmpe skandale: Stjernen meldt til politiet

Henrik Møllgaard dækker godt op til VM, og han har altid været god til at give og tage. Foto: 10030 Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix Håndbold Dansk albue har ødelagt tv-stemme

29 kommentarer
Vis kommentarer