Afslører Real Madrids plan: Legender på alle positioner

De mest centrale trænerposter i Real Madrid skal være besat af tidligere spillere med en vis tyngde, peger rapporter på

Meget tyder på, at Raul og Zinedine Zidane igen kommer til at køre et tæt parløb i Real Madrid - med Zidane som cheftræner og Raul som andetholdstræner. Foto: Andrea Comas/Reuters/Ritzau Scanpix
Meget tyder på, at Raul og Zinedine Zidane igen kommer til at køre et tæt parløb i Real Madrid - med Zidane som cheftræner og Raul som andetholdstræner. Foto: Andrea Comas/Reuters/Ritzau Scanpix

Flere legender er formentlig på vej ind på centrale positioner i Real Madrid.

Næste sæson vil du derfor måske se tre af klubbens tidligere helte sidde på bænken som trænere for klubbens nøglehold.

Zinedine Zidane naturligvis i hovedrollen som cheftræner for a-holdet, mens den tidligere bomber Raul skal stå i spidsen for andetholdet, Castilla, og Xabi Alonso skal være træner for ungdomsholdet, Juvenil A.

Det skriver det spanske medie Marca.

Ingen beslutninger ud over Zidanes rolle er taget endnu, men Marca mener altså at vide, at både Raul og Xabi Alonso tager et skridt opad i systemet, hvor de i dag begge er trænere.

I dag er Manolo Diaz træner for Castilla. En position, han har haft, siden Santiago Solari fratrådte og overtog cheftræner-posten i klubben.

Men han bliver altså skubbet ud, ligesom Dani Poyatos vil miste jobbet som træner for ungdomsholdet, hvis det går efter planen om at bringe tidligere storspillere ind på centrale placeringer.

Allerede nu er Raul og Xabi Alonso kraftigt på vej frem i klubben. Sidste sæson tog de sammen licenserne UEFA A og B, mens de senere i år vil tage UEFA Pro-licensen, der er den højeste træneruddannelse.

Det forlyder også, at den tidligere back Roberto Carlos også får en plads i systemet, men det er mere uklart, hvor brasilianeren passer ind.

Se også: Ny træner dropper Simon Kjær igen

Se også: Mareridt fortsætter for dansk stjerne: Sæsonen er slut

Brøndby og OB risikerer at blive ramt af bøder, fordi nogle af deres tilhængere er kommet med homofobiske tilråb. Foto: Liselotte Sabroe Brøndby - 9. apr. 2019 - kl. 10:24 Brøndby og OB kan straffes for homoråb

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere