Afslører Reals bødekasse: Det skal stjernerne betale

Det er ikke småbeløb, Real Madrid-spillerne skal spytte i bødekassen, hvis de træder lidt ved siden af

Bødekassen i Real Madrid bliver fyldt, hvis spillerne blandt andet ikke overholder en bestemt vægt. Foto: Oscar del Pozo/AFP/Ritzau Scanpix
Bødekassen i Real Madrid bliver fyldt, hvis spillerne blandt andet ikke overholder en bestemt vægt. Foto: Oscar del Pozo/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis man spiller fodbold, kan man uanset holdets formåen være sikker på, at der er en bødekasse. Så er der lidt at slå til Søren for til afslutningsfesten.

I de store professionelle klubber er beløbene naturligvis højere - og i Real Madrid meget høje. Der har spillerne omvendt også råd til at betale, men det er alligevel ikke sikkert, at Hazard, Modric og Benzema synes, at det er sjovt at smide 22.500 kroner for en enkelt forseelse.

Det er nemlig det største beløb, en Real-spiller kan komme til at betale til den interne kasse. Det beskriver den spanske radiostation Cuatro, der har fået indblik i bødekassen i den kongelige spanske klub.

De mindste forseelser starter ved 250 euro eller lige godt 1850 kroner. Det beløb skal man eksempelvis betale, hvis man kommer fem minutter for sent til træning.

Det beløb stiger naturligvis, hvis man kommer senere. Det bliver fordoblet, hvis man er op til et kvarter forsinket, og dukker man op mere end 15 minutter for sent, så skal man smide 7500 kroner i kassen. Og hvis man helt glemmer at dukke op, så må man finde 22.500 kroner frem på den spanske udgave af Mobilepay.

Mon ikke der er danske arbejdspladser, der skulle udbetale hele lønninger til bødekassen, hvis et lignende system blev indført?

Men det stopper naturligvis ikke der for Real Madrid.

For der er en stribe andre forseelser, man som spiller skal være opmærksom på.

Som brug af telefon. den er tilladt at bruge, hvis man får massage eller behandling i omklædningsrummet, men den skal være på lydløs. Ellers koster det 1850 kroner - første gang. Derefter bliver bøden fordoblet, indtil man når 7500 kroner.

En anden og mere præstationsrelateret bøde er afhængig af spillerens vægt. For lever man ikke op til den af lægestaben fastsatte kampvægt, koster det på samme måde som for mobiltelefonien: 1850 kroner første gang stigende til 7500 kroner. Så et par ture på McDonald's kan blive pænt dyre.

Desuden skal man også være opmærksom, når man har fri. Jep, selv på fridage kan man få bøder.

For hvis man har planer om at forlade Madrid på sådan en fridag, så skal træner Zinedine Zidane have besked. Og hvis man modtager en forespørgsel om et interview eller om en sponsorbegivenhed, skal det meldes til klubben, der skal godkende det. Ellers koster igen fra 1850 til 7500 kroner.

Er man et rodehoved, kan man let komme til at smide en formue til bødekassen - men det hjælper naturligvis lidt, at gennemsnitslønnen i førsteholdstruppen er cirka 80 millioner kroner om året.

Du kan læse i øvrigt om bødekasserne i flere danske Superligaklubber her: Dame N'Doye jubler sammen med Nicolai Boilesen. Den hjemvendte afrikanske angriber har haft stor succes i FCK - og han scorer stadig højt, når der skal uddeles bøder. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaens bødekasser: Se hvad tis, prutter og snus koster stjernerne

Randers-spillerne kunne rejse til Island for de penge, der lå i bødekassen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Plus Randers: Pengene rakte til tur til Island

Bødekassen i Horsens savner Kim Aabech. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Horsens: Savner Kim Aabech

Pål Alexander Kirkevold er også topscorer i bødekassen i Hobro. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Hobro: Kirkevold også topscorer i bødekassen

Det koster penge i AaB, hvis man glemme fødselsdagskage. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil AaB: Rabat for at tisse i badet

Joel Kabongo måtte til lommerne efter sin udvisning mod Vendsyssel. Foto: René Schütze Sport og Spil Brøndby: Her har vi en 'stikkerbøde'

21 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere