Afsløring: Real ville skrive historie og hente Messi

Dokumenter afsløret af tyske Der Spiegel viser, at Real Madrid var i færd med at tømme lommerne for stjernen i 2013

Husker du Messis hattrick i El Clásico? (TV3 Sport)

14. jan 20:45 Real Sociedad - Barcelona

LaLigaStadion: Anoeta, Spanien Dommer: Jose Luis Gonzalez Gonzalez
Real Sociedad
2
4
Slut
Barcelona

Real Madrid skrev historie i 2013, da man brugte 700 millioner kroner på at hente Gareth Bale i Tottenham.

Siden er det beløb overgået flere gange, men i de dage var waliseren verdens dyreste fodboldspiller.

Men så vidt ville det aldrig være kommet for Bale, hvis Real Madrid havde haft held og dygtighed til at gøre det, man allerhelst ville.

Således kan tyske Der Spiegel ved hjælp af dokumenter fra Football Leaks afsløre, at storklubben mest af alt ville have Lionel Messi.

Ærkerivalen, fjenden, FC Barcelonas ubetinget største stjerne nogensinde.

Verdens bedste fodboldspiller og inkarneret Barca-dreng fra han var 12 år.

Jeps. Han skulle til Madrid i en historisk handel, hvor Real skulle skrive historie og smække flere penge på bordet for en enkelt spiller, end der nogensinde var gjort før.

Messis frikøbsklausul på 1,8 milliarder kroner (250 millioner euro) skulle imødekommes, skriver Der Spiegel.

Ifølge avisen kontaktede Iñígo Juárez - Messi-familiens advokat - Lionels far, Jorge, for at informere ham om interessen.

Real-præsident Florentino Pérez skulle angiveligt lokke stjernen væk under et møde på et privat jet sammen med Juarez, sportsdirektør Miguel Pardeza og en advokat fra Real Madrid.

Florentino Pérez har betalt i omegnen af halvanden milliard for Cristiano Ronaldo og Gareth Bale. Sidstnævnte skulle have været Lionel Messi. Foto: AP
Florentino Pérez har betalt i omegnen af halvanden milliard for Cristiano Ronaldo og Gareth Bale. Sidstnævnte skulle have været Lionel Messi. Foto: AP
 

Og selvfølgelig ville Messi blive forgyldt.

Aftalen, der skulle løbe i otte år (!) skulle indbringe i underkanten af 170 millioner kroner om året - svarende til 3,2 millioner kroner om ugen.

Tilmed skulle Jorge Messi tjene en million euro - 7,48 millioner kroner - alene på at få sønnen til at skifte.

Hvor Der Spiegel kan fortælle om mange detaljer i planen, så fremgår det til gengæld ikke, hvorfor Messi helt præcist valgte at afvise Real Madrid.

Vi må vel lade os nøje med, at han nok har følt sig fint tilpas på Camp Nou, hvor han som bekendt forlængede sin kontrakt sidste år, så han i en ny kontrakt, der løber til sommeren 2021, tjener godt fire millioner kroner. Om ugen.

Han har siden debuten for FC Barcelona i november 2003 vundet otte spanske mesterskaber, fem pokaltitler, fire Champions League-trofæer - og er blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller fem gange.

Real fik en kurv og rettede i stedet henvendelse til Bale, der senere skiftede og blev alletiders dyreste fodboldspiller.

Se også: Ydmyget af Barcelona: Se dansker med årets fejlaflevering!

De 50 bedste spillere i FIFA bliver her kåret. Sport og Spil Stor FIFA-kåring: Disse 50 spillere er de bedste at spille med

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Tipsbladet
Ærlig Zorniger: Ikke sikker på, hvor langt Kliment kan nå med sin attitude
FC Nordsjælland sender ung forsvarsspiller på leje i HB Køge
Horsens forlænger Bo Henrisens perfekte makker
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen