Agent raser efter ny ballade: - De skulle skamme sig

Gareth Bales agent langer i kraftige vendinger ud efter Real Madrids fans, som ifølge agenten ikke respekterer waliseren

Optakt til Champions League-kampene mellem Dortmund og Tottenham og Real Madrid og Ajax. Producer: Martin Lorentsen

Forholdet mellem Real Madrids fans og en af klubbens største stjerner er på frysepunktet.

Lørdag kulminerede fansenes utilfredshed foreløbigt, da Gareth Bale blev skiftet ud i opgøret mod Barcelona efter en times spil til lyden af piften og buh-råb fra tilskuerne på Santiago Bernabeu.

Det får nu Bales agent, Jonathan Barnett, til at smide fløjlshandskerne og lange kraftigt ud efter Real Madrids fans.

- Denne generations Real-fans vil tale om Gareths mål i mange år fremover. Ærligt talt, de burde skamme sig over sig selv, indleder han.

- Gareth fortjener den største respekt. Måden, Reals fans har behandlet ham på, er intet mindre end en skændsel.

- I de seks år han har været i Spanien, har han vundet alt. Han er en af verdens bedste spillere. De fans burde kysse hans fødder, siger Jonathan Barnett til Sky Sports.

Real Madrid har vundet Champions League fire gange og La Liga en enkelt gang siden Bales ankomst i 2013, men en påstået dårlig attitude og waliserens manglende interesse for at integrere sig i Spanien har længe været et problem for kongeklubbens fans og de spanske medier.

Trods mere end fem år i den spanske hovedstad taler Gareth Bale angiveligt ikke spansk, ligesom han ikke deltager i sociale sammenkomster med de øvrige spillere.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jonathan Barnett (tv) i selskab med Gareth Bales tidligere chef - bestyrelsesformand i Tottenham, Daniel Levy. Foto: Shutterstock
Jonathan Barnett (tv) i selskab med Gareth Bales tidligere chef - bestyrelsesformand i Tottenham, Daniel Levy. Foto: Shutterstock
 

I løbet af de seneste uger har både forsvarsspilleren Marcelo og målmand Thibaut Courtois kastet brænde på bålet med kontroversielle udtalelser til pressen.

- På den anden side har jeg Gareth Bale, men Bale taler ikke spansk. Han taler kun engelsk, og vi kommunikerer i gestikulationer, og jeg siger 'Hej, goddag og god vin' til ham, lød det fra Marcelo, mens Courtois afslørede, at Bale hellere vil sove frem for at være sammen med holdkammeraterne.

- Forleden havde vi arrangeret en middag med hele holdet. Vi var blevet enige om at mødes på en restaurant klokken 21.30. Men Bale sagde til os, at han ikke ville med, fordi han skulle sove klokken 23.

- Vi drak kaffe ved midnat, var hjemme i seng klokken 01 og oppe at træne igen klokken 11. Det hænger perfekt sammen, lød det fra Courtois, der også fortalte, at Bales øgenavn er 'Golferen' på grund af waliserens mange timer på golfbanen.

Kommentarerne skulle ifølge spanske medier have gjort Bale rasende, og det var også årsagen til, at han ikke ville juble med holdkammeraterne, da han scorede det afgørende mål mod Levante forrige weekend.

Det afviser Barnett kategorisk.

- Uanset hvad den spanske presse skriver, så er han glad, han taler hæderligt spansk, og der er ingen problemer mellem ham og resten af spillerne. De personer, der skriver det, ved intet om ham, siger agenten.

På grund af problemerne rygtes Gareth Bale væk fra Real Madrid til sommer, men det bliver der ifølge agenten ikke noget af.

- Der har ikke været en eneste diskussion om, at Gareth skal forlade Madrid. Han skal ingen steder denne sommer. Uanset hvad der bliver skrevet, er han glad. Han vil blive i Real, og de vil have ham, siger Jonathan Barnett.

Gareth Bale nægtede at juble med holdkammeraterne, men løb i stedet stålsat mod midterlinien efter sin afgørende scoring i kampen mod Levante 24. februar. Foto: Ritzau Scanpix
Gareth Bale nægtede at juble med holdkammeraterne, men løb i stedet stålsat mod midterlinien efter sin afgørende scoring i kampen mod Levante 24. februar. Foto: Ritzau Scanpix

Rygterne om den danske verdensstjerne og Real Madrid vil ikke dø. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 3. mar. 2019 - kl. 09:42 Historisk nedtur mod rivalen: Meldinger om nyt Eriksen-bud

Se også: Kaos i danskerklub: Ny drastisk ændring

Jonas Mågård i aktion ved et MMA-stævne i Brøndby i 2014. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Dansk MMA-stjerne dømt: Kvalte 16-årig til bevidstløshed

20 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen