Du kan se eller gense hele Liverpools semifinale-sejr ved VM for klubhold - og følge finalen mod Flamengo på lørdag lige her.
46 personer kom ifølge myndighederne til skade, da demonstranter onsdag aften stødte sammen med politiet uden for fodboldstadionet Camp Nou i Barcelona, skriver nyhedsbureauet AFP.
Derudover er ni personer blevet anholdt, siger det catalanske politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Inde på banen spillede Barcelona 0-0 mod ærkerivalen Real Madrid for første gang i 17 år.
Uden for - i nærheden af stadion - greb politiet ind over for maskerede demonstranter, der havde sat ild til skraldespande og en politibil for at barrikadere vejen, efter at politiet var mødt talstærkt op.
Mange af demonstranterne bar catalanske separatistflag, og under konfrontationen kom flere altså til skade.
Kampen mellem Barcelona og Real Madrid var egentlig programsat til 26. oktober, men blev dengang udskudt på grund af omfattende uroligheder i Barcelona.
Urolighederne og protesterne begyndte, da ni separatistledere fra Catalonien blev idømt fængselsstraffe ved Spaniens højesteret.
Før onsdagens fodboldkamp blokerede flere hundrede demonstranter fra gruppen Democratic Tsunami, der kæmper for catalansk selvstændighed, trafikken.
Af frygt for uroligheder var 3000 sikkerhedsfolk sat ind til kampen på Camp Nou, og begge hold havde fået instrukser om at møde op på det samme hotel otte timer før kampstart. Herfra blev de fragtet til stadion i samlet flok.
Første gang i 17 år: Ingen mål i El Clásico
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.