Anklaget for skattefusk: Nu går de efter Ronaldos millioner

Cristiano Ronaldo er officielt blevet anklaget for skattefusk i årene 2011-2014, melder de spanske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP

TV: Hvad betyder det for Messi, at han blev dømt for skattesvindel? Se debatten her

Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo er nu officielt havnet i en skattesag, hvor myndighederne vil undersøge, hvorvidt han har begået skattesvindel for et beløb på 14,7 mio. euro eller lige over 100 mio. kr.

Sagen handler bla. om indtægter fra sponsoraftaler og image-rettigheder mellem 2011 og 2014.

Ifølge anklagen skal Ronaldo og dennes rådgivere have konstrueret en selskabsstruktur, der skulle have til formål at skjule beløb fra det spanske skattevæsen.

Striden relaterer til, hvornår Ronaldo er skattepligtig i Spanien og hvilke beløb, han i så fald skal hæfte for i spansk skat.

Ifølge anklagen skulle Ronaldo allerede i 2008 have givet sin sin agent tilladelse til at skrive kontrakt med Real Madrid i perioden fra 2009 til 2015, hvilket blev også blev bekræftet året efter i juni.

Og en måned senere flyttede Ronaldo bopæl til Spanien og som følge af dette kunne Ronaldo ifølge anklagemyndigheden fra 1. januar 2010 kalde sig bosiddende i Spanien.

Derfra benyttede han sig en finte, som mange spansk bosiddende fodboldspillere bruger for at få sin skatteprocent helt ned omkring 24.

Dermed skulle han i de følgende år udelukkende indberette indkomst indtjent i Spanien.

Men ifølge anklageren gjorde Ronaldo dette for ulovligt at opnå en skattefordel, når han kom til Spanien, fordi han overdrog rettighederne for sine image-rettigheder og sponsorater til selskabet Tollin Associates LTD, beliggende på Jomfruøerne, hvor Ronaldo er eneaktionær.

Den store spanske radiostation Cadena Ser har tidligere beskrevet, at de mange skjulte skattemillioner for Ronaldos image-rettigheder skulle være opbevaret på netop Jomfruøerne.

Cadena ser skrev videre, at Ronaldo og hans rådgivere hævder, at de aldrig har haft til hensigt at holde skatteforholdene skjult, og at man har givet skattemyndighederne alt, hvad de behøver af dokumentation for diverse indtægter i de omtalte år.

Ronaldo kommer nok ikke til at lægge søvnløs over at skulle betale penge tilbage i skat. I artiklen herunder kan det ses, hvor meget han har tjent bare det seneste år.

Se også: Derfor eksploderer det: Ronaldos vanvittige årsindtægt afsløret

Anderledes vil det nok være med en mulig fængselsdom. Messi er netop blevet dømt i en lignende sag. Hans dom kan du se her
Foto: AP Spansk fodbold - 24. maj. 2017 - kl. 13:39 Dommen er faldet: Messi får fængselsstraf

Se også: Først Messi: Nu jagter skattemyndighederne Ronaldo i millionsag

74 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere