Argentinsk legende til spansk konge: Fis af med dig!

En ny anekdote er dukket op om den argentinske fodboldlegende Alfredo Di Stefano's møde med Kong Juan Carlos i deres unge dage

Alfredo Di Stefano var så rasende over første halvleg i Real Madrids debut i europæisk fodbold, at han gav den senere Kong Juan Carlos en hård medfart. (Foto: AP)
Alfredo Di Stefano var så rasende over første halvleg i Real Madrids debut i europæisk fodbold, at han gav den senere Kong Juan Carlos en hård medfart. (Foto: AP)

I denne uge er det 60 år siden, at Real Madrid for første optrådte i europæisk fodbold. I den anledning er der dukket en gammel anekdote om en af de store profiler fra klubben gennem tiden, den afdøde argentiner Alfredo Di Stefano.

Han spillede i klubben fra 1953 til 1964, og nåede at score 428 mål i 510 kampe. I Real Madrids debut i den europæiske turnering mødte de det den schweiziske klub Servette FC, og her var der mødt nogle helt særlige tilskuere op.

Blandt de mange fans var den spanske kongefamilie nemlig også til stede, og her var den senere konge, Juan Carlos, også til stede. Dengang var han stadig kun en kronprins på 17 år.

Se også: En af de største fodboldspillere nogensinde er død

Vred verdensstjerne
I halvlegen stod der stadig 0-0, og det var bestemt ikke tilfredsstillende for Di Stefano, der gik til pause i rigtig dårligt humør.

Hvad, han ikke vidste, var, at Kronprins Juan Carlos ventede i omklædningsrummet, hvor han glædede sig til et møde med en af de helt store stjerner i fodbold dengang.

Det møde gik dog langt fra som forventet, for da en frustreret Di Stefano skulle hilse på Juan Carlos, blev det med ordenen:

- Og hvem er du så? Fis af med dig, din lille lort!

Det skriver det spanske fodbold-medie Marca.

Alfredo Di Stéfano blev 88 år. (Foto: AP) Spansk fodbold - 7. jul. 2014 - kl. 19:38 Fodboldverdenen hylder legenden Di Stefano

Den argentinske fodboldspiller er dog senere krøbet til korset, hvor han blandt andet har udtalt følgende om hændelsen:

- Hvis jeg havde vidst, at han ville blive konge, så ville jeg have kysset hans hånd!

Alfredo Di Stefano døde den 7. juli 2014 i en alder af 88 år.

Se også: Real Madrid-legende skal giftes med 50 år yngre kvinde

15 kommentarer
Vis kommentarer