Kræftramt træner hjem til Barça

44-årige Tito Vilanova vender i denne uge tilbage til Barcelona efter sin kræftbehandling i New York

(Foto: AP)
(Foto: AP)

FC Barcelona råder snart igen over sin træner, Tito Vilanova.

Den 44-årige træner vender i denne uge tilbage til Spanien efter et længere ophold i New York, hvor han siden 21. januar er blevet behandlet for kræft.

- Barcelona-træner Tito Vilanova vil forlade skyskraberens by i denne uge for at vende tilbage til den catalonske hovedstad. I denne uge vil holdet kunne byde sin boss velkommen tilbage. Velkommen hjem, Tito, skriver Barcelona i en meddelelse på sin hjemmeside.

Vilanova blev i november 2011 opereret for kræft, men oplevede et tilbageslag sidste år og blev opereret igen i december sidste år. I de seneste to måneder har Jordi Roura haft hans plads på bænken, og Barcelona har i den periode ikke klaret det videre godt efter Barça- standarder. Tre af de 13 kampe er således blevet tabt.

Alligevel har klubben et solidt forspring i den spanske liga og er efter et flot comeback klar til to Champions League-kvartfinaler mod Paris Saint-Germain.

Tito Vilanovas første opgave bliver lørdag ude mod Michael Krohn-Dehlis Celta Vigo.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere